461 (Samlede Skrifter / Ottende Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
461

eller et Blik. Men da han vrager hende, sætter hun
ikke som Novellens Giletta nogen Pris paa at opnaa
sit Formaal ved Tvang; hun siger simpelt med ædel
Forsagelse:

Min Konge, at I genvandt Eders Helbred er mig en
Glæde; lad saa Resten fare.

Hun indvender intet, da Bertram straks efter
Brylluppet forkynder hende sin Afrejse under Paaskud,
hun ikke vil gennemskue; hun lider uden Klage,
da han i Afskedens Øjeblik negter hende et Kys. Da
hun endelig har erfaret den fulde Sandhed, kan hun
først kun bringe ganske korte Udbrud over sine Læber
(III2): «Min Husbond borte er, for altid borte.>
«Hvor skrækkelig en Dom!» «0 det er bittert!* Og hun
forlader snart derefter sit Hjem i den Hensigt, ikke
at være nogen Hindring for at han kan vende tilbage
dertil. Umuligt at elske mere inderligt og ydmygt,
naar man som hun er anlagt til Sikkerhed og Stolthed.

Alle de skønneste Steder i hendes Rolle
røber ved Vers-

behandlingen og den rimfri Stil, at de tilhører
den modnere Tidsalder i Digterens Liv. Man agte
f. Eks. paa det Sted (li), hvor Helene skildrer,
hvorledes Mindet om hendes døde Fader er blevet
fortrængt af Forestillingen om Bertram:

I min Sjæl og Tanke

har intet andet Billed Plads end Bertrams. Jeg
er fortabt. Der er slet intet Liv, naar Bertram
drager bort. - Saa gerne kunde jeg elske en af
Himlens klare Stjerner og kræve den til Brudgom;
thi saa højt staar han jo over mig. I Glansen af
hans Straaler, i et Genskin af hans Lys maa jeg mig
trøste, ikke i hans Bane. Saaledes straffer sig min
Elskovs Hovmod. En Hind, der ønsker Løven til sin
Mage, maa dø af Elskov. - Hvilken Lyst og Kval at se
ham hver en Stund, at sidde der og tro at male paa
mit Hjertes Tavle hans hvalte Bryn, hans Falkeblik,
hans Lokker. Mit Hjerte gemmer jo kun altfor villigt
hvert Træk, hver Linje af hans skønne Billed. - Nit
er han borte, og min Elskovssværmen kan kun forgude
nu hans dyre Minde.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/gbsamskr/8/0465.html

		Samlede Skrifter / Ottende Bind / 461 (1899-1910) Author: Georg Brandes Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|