Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 William
Shakespeare
Falstaff maa han nødvendigvis forekomme som en mat
Gentagelse; dog deri har Digteren jo ikke nogen
Skyld. Men tydeligt nok har det under Omarbejdelsen
klikket for Shakespeare med Lystigheden. Hans Stemning
har været for alvorlig, den moralske Grundsynsmaade
har fortrængt og udelukket den rene Glæde ved det
Komiske. Parolles, der har Falstaffs Laster uden
et Glimt af hans Genialitet, bringer ingen ublandet
Munterhed med sig. Og atter og atter indprentes det
os, hvad Lære vi bør uddrage af de Blottelser, han
giver sig, og af den Beskæmmelse, der følger hans
slette Færd. Saaledes siger Anden Adelsmand (IVs)
i Anledning af den Slyngelagtighed, Parolles lægger
for Dagen efter Overrumplingen, da han med tilbundne
Øjne afgiver sine Tilstaaelser:
Jeg skal aldrig mere sætte Lid til nogen Mand, fordi
han holder sin Klinge blank, eller tro at han har
Alting i sig, fordi han gaar net klædt.
Og saaledes siger Parolles selv, da hans Frækhed
er knækket:
Hvis nu mit Hjerte
Var stolt, saa brast det. Jeg vil ikke være
Kaptajn; men jeg vil spise, drikke, sove saa godt
som en Kaptajn; med det, jeg er, vil jeg herefter
hjælpe mig igennem. Lad hvery der véd og føler hos
sig selv, han er en Skryder, vogte sig for dette,
thi saadan er det dog, tilsidst det gaarf at hver en
Skryder som et Åsen staar.
Heller ikke den anden komiske Skikkelse, Narren,
saa vittig han end er, har de foregaaende Komediers
frejdige Lystighed. Paa adskillige Steder taler han,
som allerede i Anledning af det første Udkast berørt,
i de ældste Lystspils ungdommeligt overgivne Stil,
men som humoristisk Husnar naaer han ikke i Højde
med en faa Aar tidligere frembragt Friluftsnar
som Prøvesten eller med den musikalske Hofnar i
Helligtrekongersaften.
Et enkelt Sted i Naar Enden er god har altid givet
mig Indtryk af en vis personlig Klang. Det er et af
de Steder, som ganske øjensynligt er tilkomne under
Omarbejdelsen. Kongen taler om Bertrams afdøde Fader
og anfører hans Ord
<cLad mig ej leve,» saadan talte han
i ædel Vemod tit, dengang vor Ungdoms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
