Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
479
lidet det gik an at ville fortsætte Enevældens Vaner
paa engelsk Grund.
James selv blev modtaget med den naive, uegennyttige
Glæde, hvormed den store Befolkning gerne hilser ea ny
Monark, orn hvis dybere Egenskaber endnu intet vides,
og med den mindre uegenyttige Smiger, hvormed hver
Enkelt, der kom i Berøring med Kongen, søgte at gøre
sin Person behagelig for ham.
Kong James havde ikke noget Vindende, endsige noget
Kongeligt i sit Ydre. Forunderligt, at den skønne
Henrik Darnley og den dejlige Maria Stuart havde
faaet en saa uanselig og uheldigt formet Søn. Han var
vel noget over Middelhøjde, men hans Skikkelse var
plump, hans Hoved tykt, hans Øjne udstaaende. Hans
Sprog var det bredeste Skotsk, og naar han aabnede
Munden var det snarere for at spytte Ordene ud end
for at tale; han stødte dem frem, saa de snublede
over hverandre. Han talte, spiste og klædte sig som
en Bonde, førte trods sit tilsyneladende sømmelige
Liv den drøjeste, mest uhøviske Passiar, ogsaa i
Dameselskab. Han gik som En, der ikke har Herredømme
over sine Lemmer, og han kunde aldrig holde sig stille
endog i en Stue, gik stadigt op og ned med klodsede,
sprællende Bevægelser. Hans Legeme var hærdet ved
Ridt paa Jagter, men hans Optræden manglede ganske
Værdighed.
Rimeligvis var den Skræk, der var faret hans Moder i
Blodet ved Rizzios Mord, mens hun bar ham under sit
Hjerte, Skyld i den Angst, han nærede for Synet af
blanke Vaaben. Den skræmmende Maade, hvorpaa han var
opdraget, havde forøget hans naturlige Frygtsomhed. Da
han endnu stod i Ynglingealderen, sammenfattede
den franske Afsending Fontenay sin Skildring af ham
saaledes: Med ét Ord han er en gammel ung Mand.
Nu i 36 Aars Alderen var han en lærd og fordomsfuld
Personlighed, der hverken manglede Kløgt eller
Vid, men som især havde to Hovedlidenskaber, en for
Samtaler af teologisk og kirkelig Art og en for Livet
paa Jagten, der undertiden, optog ham indtil seks Dage
i Træk. Han havde ikke Elisabeths politiske Instinkt;
hun havde valgt Folk af de forskelligste Partier ind i
sit Raad; han optog i sit Raad kun dem, hvis Meninger
stemte overens med hans egne. Men hans Forfængelighed
stod faldt i Højde med hendes. Han havde Pedantens
Tilbøjelighed til Praleri, roste sig f. Eks. gerne
af at han kunde udrette in ere i én Time
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIII.
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
