Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 William
Shakespeare
end, Andre l en Dag, og var særlig stolt af sin
Lærdom. Shake-spearedyrkere har, som berørt, i ham
villet se Forbilledet til Hamlet. Han var visselig
ingen Hamlet, men meget snarere, hvad Alfred Stera
etsteds har kaldt ham: en Polonius paa Tronen. Vi
har Sir John Haringtons Beskrivelse af en Audiens
hos James 1607. Kongen overhørte ham, saa han
maatte mindes sine Eks-aniiner i Cambridge, anførte
Tankesprog af Aristoteles, som han neppe selv forstod,
vilde høre Harington læse en Sang af Ariosto højt,
spurgte ham saa, hvori det rene Vid bestod og hvem det
klædte bedst, spurgte ham dernæst, om en Konge ikke
burde være den første Lærde i sit Land, og videre,
om Satans Magt ikke var stor og om hvorfor Satan
virkede mere i gamle Kvinder end i andre - hvilket
sidste Spørgsmaal Sir John djærvt og skemtsomt
besvarede ved at pege hen paa den Forkærlighed,
der i det nye Testamente tillægges de onde Aander
for tørre Steder. James fortalte dernæst om Syner
af dansende, blodige Hoveder i Luften, der var sete
i Skotland før hans Moders Død, og sluttede: «Nu,
Sir, har De set Prøver paa min Indsigt. Jeg skal i
Fremtiden staa Deres Dømmekraft bi paa de Punkter,
hvor jeg føler, De har Mangler.» Saa glad ved sin
Viden-Alting-bedre har efter James maaske kun en
eneste europæisk Hersker været.
James’s Forhold til England havde under Elisabeths
Regering ikke altid været lige godt I 1584
havde han, som nærede en levende Uvilje mod de
presbyterianske Præster, der vilde blande sig i alle
Regeringsforhold, atten Aar gammel, anraabt Paven om
Bistand for sig og sin fangne Moder. Men allerede
i det følgende Aar sluttede han, mod Udbetaling af
en høj Aarpenge, Forbund med Elisabeth, og da dette
i 1586 stadfæstedcs, gjorde hans Moder ham arveløs
og indsatte Filip II til sin Tronfølger. Netop paa
det Tidspunkt, da Retssagen mod Maria Stuart førtes,
ansøgte saa James om at faa sin Tifel som Arving til
England anerkendt, en uværdig, uridderlig Handling,
ved hvilken han paa Forhaand umuliggjorde sig
enhver Indskriden mod hvad Dom over hans Moder den
engelske Regering kunde finde for godt at fælde og
lade iværksætte. Ikke desmindre berørte naturligvis
Moderens Henrettelse ham pinligt, og det var under
Forbitrelse over den at han fremskyndede sit længe
planlagte, men af Elisabeth ugerne sete Ægteskab med
den danske Prinsesse Anna, Frederik IFs Datter. Han
opnaaede ved dette Giftermaal en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
