Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
483
han havde i 1601 overrakt Dronningen et af ham
forfattet Stats-skrift om Farerne ved et spansk Parti
i Skotland, hvis formodede Indhold havde forskrækket
James saaledes, at han tilbød Elisabeth 3000 Mand
skotske Tropper mod Spanierne. Raleigh havde været en
Modstander af Essex, der jo havde søgt sin Støtte hos
James og knyttet sin Skæbne til hans, og hvad værre
var, han havde, uden ret at vide det, til Fjende en
Mand, der havde staaet endnu langt skarpere mod Essex
end han selv, men som allerede før Dronningens Død
havde forsikret James om sin ubetingede Hengivenhed,
Robert Gecil nemlig, som frygtede Raleighs Ærgerrighed
og Evner.
Raleigh var i Vest England, da Dronningen døde og
kunde ikke’straks gøre det Stormløb med nordpaa Kong
James i Møde, som i de Dage tømte London for hele
dens Adel. Da Raleigh med et stort Følge satte sig i
Bevægelse for at drage til Kongen, havde han allerede
modtaget en Art Paabud om at lade det være. James
havde nemlig sendt Gecil Blanketter til at udfylde
med Navnene paa dem, hvem Gecil ikke fandt, han burde
modtage, ved hvilke den Paagældende fritoges fra al
Forpligtelse til at ride Kongen imøde. James modtog
Raleigh unaadigt og sagde ham straks med et daarligt
Ordspil om hans Navn, at han havde hørt ham ugunstigt
omtale (On my soul, man, I have heard but rawli} of
thee). Faa Uger derefter berøvede han ham - dog mod
et sømmeligt Vederlag - Stillingen som Kaptajn over
Gården, der blev givet til Skotten Thomas Erskine,
og kun et Par Uger efter fik Raleigh Ordre til at
forlade sin Embedsbolig i London, paa hvilken han
havde kostet store Summer, og øjeblikkeligt overgive
den til Biskoppen af Durham.
Endelig en Julidag i 1603, som han stod beredt til
at ride ud med Kongen, blev han fængslet som anklaget
for Højforræderi, og dette Skridt var Begyndelsen til
den Række af slette Handlinger imod den udmærkede
og af England højt fortjente Mand, som hidførte
hans iSaarige Fængsling i Tower, og først fandt sin
’Afslutning ved det Justitsmord, der blev begaaet,
da han i 1618 - efter at have holdt saa skøn en Tale,
som nogensinde har lydt fra et Skafot - med et Mod
og en rolig Værdighed uden Lige lagde sit Hoved paa
Blokken.
Det er vanskeligt for os Nulevende at forstaa,
hvorledes en Mand af Raleighs Værd kunde være den
bedst hadede Mand i England da. For os er han, som
Gardiner har udtrykt det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
