Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 William
Shakespeare
simpelthen den Mand der havde mere Geni end alle
Regeringens Medlemmer tilsammen, eller, som Gosse
har kaldt ham: den Skikkelse, der indtager samme
Plads paa Handlingens Felt som Shakespeare paa
Indbildningskraftens og Bacon paa Tankens. Men at
han paa det Tidspunkt, da han blev fængslet, var
almindelig forhadt, det er vist.
Mange afskyede ham som Fjende af Essex. Det hed sig,
at han havde haanet Essex i denne Dødsstund. 1618
skriver Raleigh selv derom: «Det er blevet sagt,
at jeg var en Forfølger af Lord Essex, at jeg
med Ringeagt pustede Tobaksskyer ud, da han stod
paa Skafottet. Men jeg tager Gud til Vidne, at jeg
fældede Taarer over ham, da han døde. Jeg indrømmer,
at jeg var af det modsatte Parti, men jeg vidste, at
han var en ædel Herre. De, som hidsede mig op imod ham
[øjensynligt Cecil], forfulgte bagefter mig selv.» Dog
hvad nyttede det, at Beskyldningen var usand, naar den
blev troet, og der var andre, langt urimeligere Grunde
til Hadet. Et af Raleighs Breve fra Elisabeths sidste
Dage lærer os, at Værtshusholderne Landet over gav
ham Skyld for en Skat, som ene og alene Dronningens
Havesyge havde lagt paa dem. Han beder i dette Brev
Gecil bevæge Elisabeth til at opgive Skatten; thi,
siger han: «Jeg kan ellers ikke leve, ikke vise mit
Ansigt udenfor mit Hjem, ikke vove at ride gennem
Byerne, hvor disse Værtshusholdere bor.» Det er
formelig som havde selve hans Storhed udpeget denne
Mand, der følte sit Værd og ikke vilde iføre sig noget
underdanigt Væsen, til Skive for det almindelige Had.
Vel havde den høje, stærke, noget benede Raleigh med
sin kraftige Ansigtsfarve og sit aabne. Fysiognomi
meget folkeligt Vindende ved sig; men som ægte
Renæssanceskikkelse udæskede han ved sin Stolthed og
Pragtglæde. Hans Dragter var altid overdaadige og
han yndede, som i vore Dage en persisk Shah eller
indisk Rajah, at bedække sig med de kostbareste
Ædelstene lige ned til sine Sko. Da han i 1603 blev
arresteret, havde han Juveler til en Pris af 4000
Pund (i vore Penge 576,000 Kroner) paa sit Bryst,
og da han sidste Gang blev fængslet i 1618, fandtes
hans Lommer fulde af Diamanter og Hyacinter, som han
i Hast havde strøget af sin Dragt.
Han var tilbedt af dem, der havde tjent under ham;
de skattede saavel hans Hjerte som hans Energi og
Forstand. Men Hoben, som han viste Ringeagt, og de
Hofmænd og Statsmænd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
