Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
489
af sin Gift, svulmer, fordærves, udvikler sig til
Selvopløsning eller Tilintetgørelse som Macbeth,
Othello, Lear. Ladyens Æresyge, Jagos Misundelse,
Døtrenes Utaknemmelighed hidfører en Række af
Handlinger, der udgør uimodstaaelig! voksende Ulykke.
Macbeth er efter min Overbevisning det Æmne,
Shakespeare nu først tager for sig. Vi véd vel om
Stykket med Sikkerhed kun at det 1610 blev spillet paa
Globeteatret. Dr. Simon Forman har i sine Optegnelser
Booke o f Plaies and Notes thereon vidtløftigt
skildret en Opførelse af Macbeth, som han overværede
den 20. April i det Aar. Men allerede i Komedien The
Paritan fra 1607 findes en utvivlsom Hentydning til
Banquos Aand, og den Hentydning, der i Macbeth (IVi)
forekommer i Linjerne
Nogle ser jeg med to Rigsæbler og tredobbelt Spir,
Hentydningen til de to Kongeriger Englands og
Skotlands Forening og deres Sammenslutning med Irland
under James kunde kun virke stærkt, naar den lød fra
Scenen kort efter Tildragelsen. Da James 20. Oktober
1604 blev udraabt til Konge over Storbritannien
og Irland, er Macbeth neppe opstaaet senere end
1604-1605.
Med James’s Tronbestigelse foer et Pust fra
Skotland ind i engelsk Liv, og der er skotsk Luft i
Macbeth. Tragedien foregaar i det Land, hvorfra den
nye Konge kom, og højst naturtro er Skotlands Heder
og Skove og Borge, dets Lidenskaber og Poesi gengivne
i dette mørke Drama.
Meget tyder paa, at én Tankeflugt har ført Shakespeare
fra Hamlet til Macbeth. Macbeth er som Personlighed
en Art Modstykke til Haralet. Den danske Prins er
en lidenskabelig, men fin og tænksom Natur, hos hvem
der er Uro, Selvbebrejdelser og Selvplageri før den
Drabsgerning, der foresvæver ham, men iøvrigt aldrig
ringeste Anger over noget begaaet Drab - og han dræber
dog fire Personer før Kongen. Den skotske Than er
den grove, ligefremme Kriger. Handlingens Mand,
der efter kort Betænkning støder til, men straks
efter Drabet gribes af Syns- og Hørelses-Vildelser,
og saa - ustyrlig og vaklende som en Deli-rist -
drives fra Ugerning til Ugerning. Han overdøver
Selvanklagerne og falder tilsidst efter med haabløst
Raseri at have forsvaret sig som den til Pælen bundne
Bjørn. Hamlet siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
