Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 William
Shakespeare
Beslutningens medfødte Ungdomsrødme døer i det syge,
gustne Overlæg,
Macbeth lige modsat (IVi):
Fra denne Stund
skal Hjertets førstefødte Tanke være den førstefødte
Gerning af min Haand.
De er polære Modsætninger; Hainlet: Grubleren,
Macbeth: Feltherren, «Bellonas Yndling*. Hamlet har
Overflod af Dannelse og af Aandskraft. Hans Styrke
er af den Art, som bærer Maske; han er en Virtuos
i Forstillelsens Kunst. Macbeth har Plumphedens
Naturlighed, som røber sig, naar den vil skuffe. Hans
Hustru maa bede ham ikke bære et bekymret Ansigt til
Skue, men et Ansigt, som narrer.
Hamlet er et fornemt Menneske, meget stolt,
meget sikker paa sit Værd, meget selvkritisk, for
selvkritisk til at være ærgerrig i den Forstand,
hvori Mængden tager Ordet. For Macbeth derimod er
en klingende Titel Hæder, og en Krans om Hovedet,
en Krone om Panden Storhed. Da Heksene paa Heden og
en anden Heks, hans Hustru paa Borgen, har ledet
hans Blikke hen paa Kronens Glans og Scepterets
Vælde, saa har han fundet sit store Maal, en sikker
Vinding for dette Liv, for hvilken han gerne sætter
sin Velfærd i «det andet Liv» paa Spil. Medens Hamlet
med sin Arveret til Tronen neppe skænker selve Tronen,
der er ham røvet, en Tanke, slaar Macbeth sin Konge,
sin Velgører, sin Gæst ihjel for at rane ham og hans
Sønner en Stol med en Purpurbaldakin.
Og dog er der Lighed mellem Macbeth og Hamlet. Man
føler at de to Tragedier er skrevne tæt paa
hinanden. Macbeth staar i sin første Enetale
(I?) tvivlraadig med Hamlets Betænkeligheder:
Hvis det var gjort, naar det var gjort, da var det
bedst, at det straks blev gjort. Hvis Mordet kunde
slaa Bom for Følgerne og ved hans Død
opfange Heldet, saa det Hele var
ét Stød og dermed Alting ude, her,
kun her. paa denne Tidens smalle Strandbred -
saa ændsed vi kun lidt det andet Liv.
Men slig en Daad har altid her sin Dom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
