Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXII - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
503
hvad værre var, den uforlignelige Søvngængerscene,
der - den være nu mere eller mindre fuldkomment
begrundet - paa den beundringsværdigste Maade viser
os hvorledes den onde Samvittigheds Braad, selv om
den er sløvet ved Dagstid, skærpes ved Nat og raner
den Skyldige Søvn og Helbred.
Vi saa allerede i de nærmest foregaaende Skuespil, at
Skake-speare paa dette Tidspunkt ret hyppigt formelig
forklarede den Moral, der af hans Optrin kunde
uddrages. Muligvis hænger denne Bestræbelse sammen
med den offenlige Menings stedse stigende Uvilje mod
Teatret. I Aaret 1606 udstedtes et Forbud mod at Guds
Navn nogensinde maatte nævnes paa Scenens vanhellige
Brædder. Selv en uskyldig Ed i et Skuespil var
forbudt. Det maatte overfor den Bevægelse i Sindene,
som hidførte en saadan Parlamentsakt, ligge nær for
den tragiske Digter saa godt som muligt at godtgøre
sine Arbejders strengt sædelige Beskaffenhed.
XXIII
Naar man agter paa, hvorledes Macbeth forklarer Livets
Tragedie som udspringende af Brutalitet og Ondskab i
Forening eller nøjere: af den af Ondskaben forgiftede
Brutalitet, saa viser det sig, at Skridtet herfra og
til Othello ikke er langt. Men i Studiet af Livets
Tragedie som Helhed, af Ondskaben som Ver-densfaktor,
er der i Macbeth ingen Sikkerhed, ingen stor Stil.
En ganske anden større, sikrere Stil møder os paa
dette Omraade i Othello.
Othello - det er i den almindelige Opfattelse ganske
simpelt en Tragedie om Skinsygen, som Macbeth en
Tragedie om Ærgerrigheden. Meget naive Læsere og
Kritikere tænker sig det i deres Uskyld saaledes,
at Shakespeare paa et vist Tidspunkt af sit Liv
besluttede at studere nogle interessante og farlige
Lidenskaber og advare imod dem. Han skrev i denne
Hensigt et Arbejde om Ærgerrigheden og dens Farer,
saa et lignende om Skinsygen og al den Fortræd,
den volder. Men saaledes gaar det jo ikke til i en
frembringende Aands indre Liv. En Digter skriver
ikke Stile. Han bliver ikke virksom i Kraft af en
Beslutning eller et Valg. En Nerve i ham bliver berørt
og dirrer og reagerer.
Hvad Shakespeare her forsøger at klare sig, det
er hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
