Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 William
Shakespeare
Den onde Fændrik er lidenskabeligt forelsket i
Disdemona, men Alt, hvad han gør for at vinde hendes
Genkærlighed, mislykkes aldeles, da hun ikke har
en Tanke for nogen anden end Moren. Dog Fændriken
indbilder sig, at hendes Afvisning af ham maa have
til Aarsag, at hun er forelsket i Løjtnanten, hvem
han derfor beslutter at blive kvit som Medbejler,
og hans Kærlighed til Disdemona forvandles til det
bitreste Had. Det gælder fra nu af for ham ikke blot
om at faa Løjtnanten dræbt, men om at forhindre Moren
i at have den Glæde af Disdemona, som er negtet ham
selv. Han gaar dermed til Værks som i Dramaet, der dog
naturligvis i Enkeltheder har Afvigelser fra Novellens
Gang. Saaledes stjæler i denne Fændriken Dis-demonas
Lommetørklæde, medens hun i Besøg hos hans Hustru
leger med deres lille Pige. Disdemonas Dødsmaade er
i Novellen endnu fælere end i Tragedien. Fændriken
skjuler sig efter Morens Befaling i et Værelse, der
ligger op til Parrets Sovekammer; da han gør Støj
og Disdemona staar op for at se efter hvad det er,
giver Fændriken hende et voldsomt Slag i Hovedet
med en Strømpe, fyldt med Sand. Hun kalder sin
Mand til Hjælp, men denne svarer med at beskylde
hende for Ægteskabsbrud; forgæves beraaber hun sig
paa sin Uskyldighed og døer for det tredje Slag af
Strømpen. Mordet skjules, men Moren fatter nu Had til
sin Fændrik og afskediger ham. Denne bliver derover
saa forbitret, at han røber for Løjtnanten, hvem der
er Skyld I det natlige Overfald, hvorfor han har været
Genstand. Løjtnanten angiver da Moren for Raadet,
som lader ham lægge paa Pinebænken, og da han ikke
vil tilstaa, landsforvises han. Den onde Fændrik,
der falskelig har anklaget en af sine Kammerater
for Mord, bliver selv anklaget af den Uskyldige og
underkastet Tortur, til han døer.
Som man ser, mangler af Dramaets Skikkelser Brabantio
og Roderigo. Af Navnene findes kun ét, Disdemona,
som synes dannet til Betegnelse af den af en ond
Dæmon Forfulgte, og som Shakespeare har forandret til
det smukkere klingende Desdemona. De øvrige Navne
stammer fra Shakespeare selv; de fleste af dem er
italienske (endog Othello er veneziansk Adelsnavn fra
det 16. Aarhundrede), andre som Jago og Roderigo er
spanske.
Med sædvanlig Følgagtighed benævner Shakespeare
ligesom Cinthio Hovedpersonen en Mor. Men det er
ganske urimeligt derfor at antage, han har forestilt
sig ham som Neger. Selv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
