Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
511
følgelig var det utænkeligt, at en Neger kunde naa en
Post som Feltherre og Admiral i Republiken Venedigs
Tjeneste, og Udtrykket Mauritanien om det Land,
hvortil efter Jagos Ytring Othello vil trække sig
tilbage, viser tydeligt nok, at han bør spilles
som Maurer, det vil sige som Araber. Det betyder
Intet derimod, at Mænd, der hader og misunder ham,
i deres Forbitrelse stempler ham med Benævnelser, som
kunde passe paa en Neger. Saaledes kalder Roderigo
ham i Stykkets første Scene «Tyklæbe* og Jago hani
til Brabantio en «gammel sort Vædder*. Lidt senere
sammenligner Jago ham med «en Hest fra Barbariet*,
altsaa fra Nordafrika. Det er altid Uviljen og Hadet,
der overdriver hans sorte Farve, saaledes naar
Brabantio taler om hans «sodede Bryst*. At Othello
kalder sig black, betyder kun, at han er mørk. I
Stykket selv siger Jago om de mørke Kvinder:
If she be black and thereto have a wit, She’ll find
a white that shall her blackness fit,
og i Sonetterne som i Love’s labour’s lost saa
vi at sort bestandig anvendtes for mørkladen. Som
Maurer har Othello tilstrækkelig mørk Lød til at
danne en paafaldende Farvemodsæt-ning til den hvide,
tilmed blonde Desdemona, og han staar som Semit i en
tilstrækkeligt udpræget Racemodsætning til den unge
ariske Pige. Om en Maurer vilde det kunne tænkes,
at han som kristnet naaede en høj Post i Republikens
Hær og Flaade. Det bør endnu bemærkes, at hele Sagnet
om den venezianske Mor maaske er opstaaet ved en
Forveksling; Rawdon Browne udtalte i sin Tid (1875)
den Formodning, at Cinthio havde faaet sin Novelle
ved simpel Misforstaaelse af et Navn. Der findes i
Venedigs Historie en fremragende Patricier ved Navn
Ghristoforo Moro, som 1498 var Podestå i Ravenna,
senere styrede Faenza, Ferrara, Romagna, saa blev
Statholder paa Cypern, 1508 kommanderede fjorten Skibe
og senere var Proveditor for Hæren. Da denne Mand 1508
fra Cypern rejste tilbage til Venedig, døde undervejs
hans Hustru (den tredje), som skal have tilhørt
Familien Barbarigo (Lighed med Brabantio), og dette
Dødsfald synes at have havt noget Hemmelighedsfuldt
ved sig. 1515 giftede han sig for fjerde Gang med en
ung Pige, der skal have havt Tilnavnet Demonio blanco
- den hvide Dæmon - hvoraf maaske Navnet Desdemona
er blevet dannet som af Moro Betegnelsen en Mor.
G. Brandes: Samlede Skrifter. VIII.
33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
