Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514 William
Shakespeare
han betragter sig ingenlunde som æret og forfremmet
ved Gifter-maalet med et Patricierbarn. Han nedstammer
fra sit Lands Fyrster (Is):
Jeg fik mit Liv af Mænd paa Kongestole
og han har gyst for at binde sig:
vid,
hvis ej jeg elsked Desdemona, lagde jeg ikke Tvang
og Lænke paa mit M e hjemløse Liv for hele Havets
Rigdora.
Men der er kommet Trolddom dem imellem, ikke den
grove, ydre Magi, de Andre tror paa og formoder
anvendt, og som Faderen hentyder til, naar han taler
om «Heksekunster og Kvaksalverdrikke », men den søde
besnærende Magi, der uforklarligt fængsler en Mand
og en Kvinde til hinanden.
Altid har man beundret Othellos Forsvarstale i
Raadsalen, i hvilken han forklarer Hertugen, hvorledes
det gik til, at han vandt Desdemonas Deltagelse og
Ømhed.
Han kom i Gunst hos hendes Fader. Denne bad ham
fortælle sit Levnedsløb, Farer og Æventyr, han
fristed. Og han har fortalt om Nød og Kvaler, om
hvordan han har undgaaet Døden paa et Haar, hvordan
han har været Fange hos grusomme Fjender, om fjerne
underlige Lande, hvor han har færdedes [man mærker,
at den fantastiske Beskrivelse er taget af Datidens
Rejseskildringer med deres Opdigtelser]. Det vilde
Desdemona gerne høre om, men jævnlig kaldte en huslig
Syssel hende bort og altid kom hun, naar den var
besørget, tilbage og fulgte med graadigt Øre hans
Fortælling. Da bestræbte han sig for at faa hende til
at rette en Bøn til ham om at meddele sit Levned ikke
brudstykkevis, men fuldstændigt. Han føjede hende,
og ofte fyldtes hendes Øjne med Taarer, naar hun hørte
om hans Ungdoms Trængsler. Med uskyldig Imødekommenhed
bad hun ham tilsidst: ifald han nogensinde fik en Ven,
der elskede hende - da skulde han lade ham fortælle
hende Othellos Historie; det vilde vinde hende for
ham.
Med andre Ord hun vindes ikke gennem Øjet, skønt
Othello maa tænkes som en statelig Skikkelse, men
gennem Øret («jeg saa Othellos Ansigt i hans Sjæl»);
hun bliver hans gennem hendes Deltagelse for Alt,
hvad han har udstaaet og udført.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
