Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 William
Shakespeare
Det gør mig ikke skinsyg, om Nogen siger, at min Viv
er smuk og elsker Bordets Lyst og muntert Selskab,
er skemtsom, synger, spiller, danser godt. Hvor der
er Dyd, er det kun flere Dyder. Ej heller henter
jeg fra mine Mangler den mindste Frygt for hendes
Utroskab. Hun var ej blind, dengang hun valgte mig.
Altsaa end ikke af sin Undtagelsestilstand suger han
fra først af, under naturlige Forhold, nogen Uro. Men
Intet nytter overfor den Forfølgelse, som han, den
intet Anende, er Genstand for. Saa godtroende som
han er overfor Jago - «Kære Jago h, «Vakre Jago!»
- saa mistroisk bliver han overfor Desdemona. Og nu
vender Brabantios Forbandelse tilbage i hans Sind:
Mig sveg hun, dig kan det gaa ligedan. Og denne
Forbandelse drager alle Jagos Grunde med sig:
Maaske fordi jeg er en Mor og ikke belsegger mine Ord
som disse Svende - Maaske fordi jeg gaar alt ned ad
Bakke i Alder; det er dog just ikke meget.
Og Kvalen indfinder sig over det ene Menneskes
Tillukket-hed for det andet, over Umuligheden af at
beherske Lidenskab og Attraa hos en Kvinde, selv om
hun ved Loven er En givet - indtil han føler sig som
lagt paa Pinebænken, og Jago triumferende kan udbryde,
at nu kan ingen Sovedrik i Verden mere skaffe ham
en rolig Søvn. Saa følger det vemodige Farvel til
hele hans tidligere Liv og paa Vemodet følger atter
Tvivlen og Fortvivlelsen over Tvivlen:
Jeg troer, at hun er kysk, og troer det ikke; jeg
troer, at du er brav, og troer det ikke,
indtil Alt samler sig i Tanken paa Hævn og Blod.
Uden i sig selv at være skinsyg, er han bleven det
paa Grund af det nedrige, men med djævelsk Kløgt
beregnede Øre-tuderi. som han er for naiv til at
kunne gennembryde og afvise.
Der findes i disse mesterlige Optrin (III3 og 4)
flere Mindelser fra andre Digtere end ellers paa
et saa snevert Rum hos Shakespeare, og de har deres
Interesse ved at røbe os, hvad han har kendt og i de
Dage været opfyldt af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
