- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
536

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

536 William
Shakespeare

XXVII

Er det Menneskelivets uhyre Tragedie, som her er
skrevet, hvad er der da mere at tilføje? Der er jo
ikke mere at digte om, Shakespeare kan lægge Pennen
ned.

Det synes saa. Men hvilket er det virkelige Forhold,
hvad ser vi? At endnu i Aaringer Værk ustandseligt
følger Værk. Vi oplever med Shakespeare som med alle
de store frodige Genier, at hver Gang vi tror: nu har
han gjort sit Bedste, nu har han naaet sit Ypperste,
nu har han givet det Yderste, han evner, udtømt sit
Forraad, gjort sin sidste Anstrengelse, sit højeste
Bud - saa ser vi ham straks derefter, som var Intet
forefaldet, uan-strengt, uanfægtet af den umaadelige
Gerning, som han har bag sig, frisk som kom han fra
en Udhvilen, ufortrøden som gjaldt det for ham om nu
først at vinde Navn eller Ry, tage fat paa det nye
Arbejd Dagen efter at han har sluppet det gamle.

Lear slaar ned i Shakespeares bevægelige Publikum;
man strømmer til Teatret og vil se det; det udsælges
hurtigt; to Kvartudgaver i 1608; man er opfyldt deraf,
man har endnu langt fra udtømt de Skatte af Dybsind,
af Vid, af Levevisdom, af Poesi, som findes deri -
han ene er intet Øjeblik mere sysselsat dermed;
han er ude derover og langt inde i det næste Arbejde.

En Verdensundergang! Han er ikke nu til Sinds at
skildre andet. Hvad der synger i hans Øren, hvad
der fylder hans Sind, det er Braget af en Verden,
der styrter sammen.

Og han søger sig en ny Tekst til denne Musik. Han
behøver ikke at søge langt; han har allerede
fundet. Fra det Øjeblik af, da han skrev Julius
Cæsar, har Plutarch ikke mere været ude af hans
Hænder. I det første Romerdrama havde han skildret
Verdensrepublikens Fald, men en Verden, hvori endnu
store, friske Kræfter rørte sig. Over det Hele svævede
Gæsars Aand; man hørte vel mere om dens Storhed end
man saa til den; men man fornam dens Betydning i
Virkningerne af dens Forsvinden fra Skuepladsen. Og
Republiken levede da endnu i Aander saa stolte som
Brutus eller saa stærke som Cas-sius, og den udaandede
ikke med dem. Ved Brutus’s Side stod Gatos Datter,
fast og fin, den ømme og modige Hustru. Kort sagt,
der var endnu mange uangrebne Elementer. Republiken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free