- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ottende Bind /
542

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

542 William
Shakespeare

blev, og Kleopatra havde været hans Aurora
af Konigsmark Havde Energien været mere udviklet
hos ham, saa havde Feltherretalentet og Hanget til
Drik og Vellyst blandet sig hos ham omtrent som hos
Alexander den Store, og Antonius i Alexandria var
bleven et Sidestykke til Alexander i Babylon. Nu
stod Tungen mellem Vægtskaalene en lang Tid lige,
indtil Antonius traf sin Skæbne i Kleopatra.

Shakespeare har udrustet dem begge med den højeste
Skønhed, skønt ingen af dem er ung. Romernes Mænd
ser i ham en Mars, i hende en Venus, ja den barske
Enobarbus erklærer (II2), at hun, som han saa hende
første Gang, overstraalede

det Maleri af Venus, hvor vi ser Indbildningskraften
overgaa Naturen.

Hun er Fortryllersken, den, hvem efter Antonius’s
Udtryk «Alting klæder*, at skænde, le og græde,
saa godt som roligt Væsen. Hun er «et vidunderligt
Mesterværk*. Antonius kan aldrig forlade hende, thi,
som Enobarbus siger (Ils, smlgn. Sonet 56):

Ingen Alder

kan visne hende, ingen Vane sløve det evigt skiftende
Behag. Den Lyst, som andre Kvinder vækker, mætter
de; hun vækker Hunger, naar hun mætter mest; hos
hende faar det Laveste sin Ynde.

Hvad betyder det da, at Shakespeare tænker sig hende
mørk som en Afrikanerinde - hun var i Virkeligheden af
det reneste græske Blod - eller at hun overdrivende
kalder sig gammel! Hun kan skemte med sin Lød som
med sin Alder:

v Faa mig han tænker, mig, der er sort af Føbus’
Elskovs-Nap og rynket dybt af Tiden.

Hun er hvad Antonius kalder hende, naar han (IVs)
henrykt udraaber: Du Verdens Dag!

Antonius er i Skikkelse og Holdning som skabt for
hende. Ikke Forelskelse alene taler ud af Kleopatra,
naar hun om Antonius siger (Va):

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/8/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free