Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Anden Del - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546 William
Shakespeare
XXVIII
Gik Shakespeare i Antonius og Kleopatra som i
Lear ud paa at fremkalde Forestillingen om en
Verdensundergang, saa kunde han ikke her (som i
Macbeth og i Othello) sammentrænge sit Drama om
Hovedpersonerne alene; han kunde end ikke altfor
stærkt underordne de øvrige Optrædende under disse
to; det vilde have umuliggjort det Indtryk af mægtig
Bredde og af en den hele da kendte Del af Jorden
omspændende Handling, som det for Slutningsvirkningens
Skyld var hans Ønske at give.
Han behøvede i den Gruppe, der dannedes omkring Cæsar
Octavian, og i Grupperne om Lepidus, Ventidius og
Sextus Pom-pejus en Modvægt mod Antonius’s Gruppe;
han behovede i den roligt smukke, romersk-retsindige
Octavia en Modsætning til den bevægelige og berusende
Ægypterinde, i Enobarbus en Skikkelse, der nu og da
gjorde Tjeneste som en Art Kor og slyngede en ironisk
Tone ind i Stykkets Patos; kort sagt han behøvede et
Mylr af Personer og (for at give os et Indtryk af at
Handlingen ikke foregaar i et lukket Rum i en Krog af
Europa men paa Verdensskuepladsen) en stadig Gaaen
og Kommen, Afsenden og Modtagen af Budbringere,
hvis Meddelelser afventes i Spænding, høres med
tilbageholdt Aandedræt og ikke sjældent med ét Slag
helt og holdent forandrer Hovedpersonernes Situation.
Ærgerrigheden, der betegnede Antonius’s Fortid,
bestemmer hans Forhold til denne store Verden;
Elskoven, der nu har betaget ham saa helt, bestemmer
hans Stilling til Ægypterdronningen og dermed hans Tab
af alle de Fordele, Ærgerrigheden vandt ham. Medens i
en Tragedie som Goethes Clavigo Ærgerrigheden spiller
Fristerens Rolle og Elskoven er opfattet som den gode,
berettigede Magt, er det omvendt her Elskoven, der
staar som fordømmelig, Ærgerrigheden som den store
Mands Kald og Pligt.
Antonius siger derfor (la):
De stærke
Ægypterlænker maa jeg sprænge - ellers gaar jeg til
Grunde i min Elskovsrus.
Vi saa, at Shakespeare kunde bruge et Element af
sin Kunstner-Natur til Udformningen af Antonius’s
Skikkelse. Han Jhavde selv i sin Tid sprængt sine
Lænker, eller rettere Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
