Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - II. Hoffet. Kongens Yndlinge og Raleigh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 William
Shakespeare
Kongens Omgivelser, og Skotterne blev endnu
betragtede som et fremmed Folk. Allerede det
nye Navn Storbritannien vakte Uvilje, det at den
glorværdige Benævnelse England ikke mere maatte være
et Navn. Skotsk Mønt blev gyldig paa engelsk Grund,
og engelske Skibe skulde have baade St. Andreas-
og St. Georgs-Korset i Flaget. Englænderne fandt
sig forfordelte; de frygtede for «at Skotter skulde
krybe ind i engelsk Lordskab og i engelske Ladiers
Alkover*, som det hedder i et Skrift fra Datiden, og
der stod stadige Kampe i Parlamentet om Tildeling af
Indfødsret til Skotter. Francis Bacon førte da gerne
Kongens Sag. Man indvendte beskedent og bibelsk,
at det vilde gaa som med Abraham og Lot. Da deres
Familier forenedes, blev de uens, og det endte med:
Gaa du tilhøjre, saa gaar jeg tilvenstre. James
erklærede (1607), at det var ikke hans Mening at
give England Arbejdet, Skotland Frugten (to give
England the labour and sweat, Scotland the frait
and sweef). Men en Kendsgerning var det, at Skotter
stadigt, naar Kongens Lidenskab blev vakt, var de
for Englænderne foretrukne.
Det gjaldt for James om at forsyne Yndlingen
med Jordegods. Han bar sig ad dermed paa følgende
Maade: Da Alt styrtede sammen om Raleigh, fik denne
Indtægterne af sin Ejendom Sherborne Gods sikrede
Lady Raleigh, og sin ældste Søn indsat som Arving
til det efter hans Død. Men faa Maaneder derefter
allerede opdagede Kong James’ Jurister en Formfejl i
Skødet, der gjorde det ugyldigt. Øjeblikkeligt skrev
Raleigh fra sit Fængsel til Salisbury og anraabte
Kongen om ikke at berøve hans Familie dens Velfærd
for en Afskriverfejls Skyld. Kongen gav gode Løfter,
tilsagde Raleigh Oprettelsen af et nyt og rigtigt
Skøde. Snart derefter haabede den fangne Stormand
endog at opnaa sin Frihed, idet han indbildte sig,
at Christian IV under sit Besøg i England 1606 vilde
tale hans Sag. Men da Lady Raleigh i den Anledning
kastede sig paa Knæ for James i Hampton Court, gik
Kongen hende forbi uden at sige et Ord. Fra 1607 var
Kongen besluttet paa at bemægtige sig Raleighs Gods
til sin Yndling. I 1608 fik Raleigh Opfordring til at
bevise sin Ret og Adkomst dertil. Han havde jo kun det
ugyldige Skøde. Med begge sine smaa Sønner ved Haanden
kastede Lady Raleigh sig ved Juletid anden Gang paa
Knæ for James i Audienssalen og bønfaldt Kongen om
at give dem et nyt Skøde uden nogen Formfejl; men
Alt hvad han svarede hende, var paa hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
