Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - III. Kongens Teologi og Pengenød. Hans Misforhold til Underhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 William
Shakespeare
bemærkede, at begge Gange var Dagen den 5. i
Maaneden, sluttede derfor med at Parlamentssamlingen
burde begynde en Torsdag.* Naar James støttede sin
Gejstlighed i dens Fordringer, var det dog mindre
af religiøse Grunde end fordi han herved styrkede
sin kongelige Magt og efter Evne skaffede den Lære
Udbredelse, at alle Spørgsmaal i sidste Instans skulde
afgøres af hans personlige Visdom og Indsigt.
Der bestod et spændt Forhold mellem de almindelige
og de gejstlige Domstole. De verdslige Dommere
nedlagte jævnligt Forbud mod, at de gejstlige gik
videre i visse Retssager, før de havde bevist,
at disse henhørte under dem. Kleresiet stred imod,
paastod, at de to Arter Domstole var uafhængige af
hinanden og at de gejstliges Ret stammede direkte
fra Kronen. 1605 klagede Erkebispen af Ganterbury
til Kongen over Dommerne, og disse appellerede til
Parlamentet. Fuller, et Parlamentsmedlem, der havde
været en af Puritanernes første Talsmænd, forsvarede
paa den Tid to af teologiske Grunde Anklagede,
der var blevne slemt mishandlede af den gejstlige
Domstol The high commission og negtede at denne -
en pavelig Myndighed, som han kaldte den - havde Ret
til at paalægge Bøder eller fængsle. Han selv blev da
for sine ubesindige Ytringer holdt fængslet til han
underkastede sig. Men Spørgsmaalet om de verdslige
Domstoles Ret overfor de gejstlige vedblev at gære i
Sindene. Kongen holdt paa de sidste, fordi de udøvede
en Myndighed, Parlamentet ikke kunde kontrollere; Lord
Overdommeren Coke stod paa de førstes Side. Men da han
en Dag ligeoverfor Jrmes brugte det Udtryk, at Kongen
burde respektere Landets almindelige Lov og huske paa,
at den gejstlige Jurisdiktion var fremmed, knyttede
James rasende Næverne imod ham og vilde have slaaet
ham (som i sin Tid Henrik V i sine unge Aar slog sin
Faders Lord Overdommer), hvis ikke G6\e forskrækket
var faldet ned for ham og havde bedet om Tilgivelse.
Kongens ivrige Rettroenhed bragte ham til at
optræde som teologisk Polemiker. En Professor
theologiæ i Leiden ved Navn Conrad Vorstius havde
efter hans Opfattelse gjort sig skyldig i Kætterier;
de var af saa betydningsløs Art, at de i htae Dage
i Holland ikke foranledigede nogen Protest mod hans
Lærervirksomhed, skønt største Delen af de hollandske
Teologer var ivrigt rettroende; det beroede paa, at de
hollandske Statsmænd og Patriciere i Købmandsstanden
var stemte for Taalsomhed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
