Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VI. Rochester og Lady Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
25
holdet ordnet. Essex var aldeles uvillig til at
afgive nogen Erklæring, som vilde forhindre ham i
at indgaa nyt Ægteskab; derimod indrømmede han at
være ude af Stand til at være denne bestemte Dames
Ægtemand. Der blev da nu nedsat en Forsamling af
Gejstlige og Jurister til at undersøge Sagen.
Denne udnævnte et Udvalg af 6 Jordemødre og ti
gudfrygtige adelige Matroner, der havde født Børn,
til at undersøge dels hvorvidt Lady Frances som
Kvinde var normal, dels om hun, som hun paastod,
var Jomfru. Ladyens Blufærdighed var saa stor, at
hun betingede sig Ret til ved Undersøgelsen at have
sit Ansigt dækket med et Slør, hvad der selvfølgelig
gav Anledning til det Rygte, at en anden Dame var
blevet understukket. Undersøgelsen, der faldt ud efter
Klagerindens Ønske, overbeviste neppe andre end dem,
der foretog den, og gav Anledning til saare megen
grovkornet Skemt.
Med ikke ringe Frækhed lod Lady Essex Dennem sin
Advokat for hin Forsamling hævde, at Jarlen var
berøvet, sin Mandskraft ved Trolddom, skønt hun
vel vogtede sig for at hentyde til sig selv eller
Dr. Forman som Ophav til denne Trolddom; adskillige
Medlemmer af Forsamlingen var forud rede til at
erklære Ægteskabet for en Nidlilet’, det gjaldt
for dem alene om at komme Kongens og Yndlingens
Ønsker imøde; men Ærkebisp Abbot, en uafhængig Mand,
betragtede det for det Første som ganske usandsynligt,
at Trolddom kunde have den angivne Virkning, og mente
dernæst at man ved at imødekomme Ladyen skabte et
regel^ivende Tilfælde, som enhver barnløs Hustru kunde
benytte sig af. Stemmerne kom da til at staa lige, og
Abbot bad derfor Kongen om at tillade hans Udtræden;
men i Stedet udnævnte James to nye Medlemmer, to
Biskopper, og saaledes blev med syv Stemmer mod fem
Ægteskabet erklæret for en «Nullitet». Følgen var,
at Abbot for en Tid blev Englands folkekæreste Mand,
medens Biskop Neile, der forud var foragtet, kun
blev det i endnu højere Grad, og Biskop Bilson af
Winchester, om hvem man havde troet bedre, sank i
Foragt og blev en Latterlighed. Da Kongen belønnede
ham ved at give hans Søn Riddertitlen, fik denne hele
Storbritannien over Øgenavnet «Sir Nullity Bilson*.
Under hele sin Løbebane og nu sidst under Forholdet
til Lady Essex havde Rochester havt en Fortrolig
og en dygtig Raadgiver i en ung Mand ved Navn
Overbury. Denne, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
