Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VI. Rochester og Lady Essex
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 William
Shakespeare
Undersaatterne forsynede ham rigeligt. Enhver Ansøger
betalte Tribut til Somerset Hvor meget han ad denne
Vej fik ind, er uberegneligt, men han gav ikke mindre
ud end 90,000 Pund (efter vor Tids Maalestok hen ved
14 Millioner Kroner) om Aaret. Det maa siges til hans
Fordel, at han ikke som Kongens senere Yndlinge søgte
at bøje Loven, og at han nu og da viste Ædelmodighed;
men de Krav, hans Slægtninge Howard’erne stillede
til ham, ødelagde ham. Raadets ypperste Medlemmer,
deriblandt Shakespeares Beskytter Pembroke, saa med
Uvilje, at han, der var af saa ringe Æt, stemte Kongen
for deres Medbejlere.
I 1614 dukkede saa den næste Yndling op. Det var en
ung, meget smuk, meget kraftig og livlig Mand ved Navn
George Villiers. Han forfremmedes Skridt for Skridt,
ikke altfor hurtigt, for at ikke Somerset skulde
føle sig saaret. Men Villiers’ Nærværelse ved Hoffet
var Somerset ubehagelig, og han stræbte derfor ved
enhver Lejlighed at ydmyge ham, behandlede ham med
kold Uforskammethed og lod sig snart af sin Hidsighed
og sine Almagts-Vaner rive hen til at behandle James
paa en lignende overlegen Maade. Kongen viste ham til
Rette, og det kom til en Forsoning mellem dem; men
hvor truet, især af de Fjender, der ivrigt sørgede
for Villiers’ Forfremmelse, Sommerset følte sig,
og hvor langt han var fra, ikke at være sig nogen
Brøde bevidst, kan ses deraf, at han nu anmodede
Kongen om at udstede en almindelig Pardon for ham,
(en saadan, som Wolsey i sin Tid havde erholdt
af Henrik VIII) der indeholdt Tilgivelse for
omtrent alle de Overtrædelser, som lod sig tænke,
deriblandt Mord - som han angav, for det Tilfælde,
at hans Fjender efter Kongens Død skulde ville gøre
Forsøg paa at forfølge ham med uretfærdige og falske
Anklager. Kongen var villig, men Lord Ellesmere afslog
at forsyne Aktstykket med det store Segl. Forgæves
overfusedes han af Kongens Vrede. Han kastede sig
paa Knæ, men satte ikke Seglet under.
Kort derefter havde Sommerset havt Brug for den
fuldstændige Syndsforladelse, han havde villet sikre
sig. Hin Apotekerdreng, der havde myrdet Overbury,
blev alvorligt syg i Vlissingen og lettede sit
betyngte Sind ved at lade Lord Win-wood Mordet
vide. Helwys blev forhørt, Weston forhørt, og snart
var baade Lord og Lady Somersets Navne inddragne i
Sagen. Saasnart Somerset erfor, at han var mistænkt,
forlod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
