Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VII. Kvindeforagt. Troilus og Cressida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
41
hans Kvindeskikkelser, som ovenfor antydet, jævnlig
lader sig føre tilbage til en Grundtype, altsaa
rimeligvis til en enkelt Model. Man er, naar et enkelt
betydningsfuldt Forhold i en Digters Liv er blevet
Verden bekendt, tilbøjelig til at føre alt, hvad der
i hans Digtning overhovedet kunde have Hensyn dertil,
tilbage til Indtrykkene derfra. Saaledes vilde en Tid
lang Kritiken og Læseverdenen i Frankrig haardnakket
genfinde Erindringen om Alfred de Mussets Oplevelser
med George Sand i alle de Digtninge af ham, hvori
han gav dyb Sørgmodighed eller Klager over Forladthed
Udtryk. Paul de Musset har i sin Biografi af Broderen
ikke desmindre oplyst, at Decembernatten, der tager
sig ud som et rent Tillæg til Digtet Majnatten,
hvilket drejer sig om George Sand, er skrevet
over ganske andre Minder og henvendt til en ganske
anden Kvinde, og at ligeledes den Kvindeskikkelse,
som tiltales i Brevet til Lamartine og i hvem man
i sin Tid almindeligt saa den berømte Digterindes
Personlighed, intetsomhelst har med hende at gøre.
Der er da ikke det Ringeste i Vejen for at det,
tiltrods for at denne sidste Shakespeareske
Kvindefigur tager sig ud som en blot Variant af
Kleopatratypen, kan være nye, svidende Indtryk af
kvindelig Ustadighed og Uværdighed, som har bragt
Shakespeares Galde til at løbe over i Troilus
og Cressida. Vi er altfor uvidende om Digterens
Livsførelse til at kunne udtale nogen Formening
derom. Alt, hvad vi kan sige, er at friske Erfaringer,
nye Oplevelser ikke er ubetinget nødvendige som
Forklarings-grund. Der er en svag Mulighed for, at det
første Udkast til Skuespillet skriver sig allerede fra
1603, altsaa fra et Tidspunkt, der ikke ligger altfor
langt bagefter den erotiske Krise i Shakespeares Liv,
som Sonetterne behandler, og det er da sandsynligt,
at idetmindste i dette første Udkast den mørke Dame
atter var Modellen. Men selv bortset derfra kan
det, som antydet, hænde, at i en frembringende Aands
indre Liv én Oplevelse gør Fyldest for flere, idet en
Erfaring, som i første Øjeblik tog sig helt patetisk,
ja rent elegisk eller tragisk ud, under den rivende
indre Udvikling, der finder Sted hos Geniet, kan komme
til fuldstændigt at skifte Præg: Han har vaandet sig
under den og den har suget hans Hjerteblod; den har
efterladt ham som en slagen Mand paa hans Livsvej;
han har søgt at fremstille den i alvorlige, værdige
Former; saa er den for ham selv med ét kommen til at
staa som burlesk; han har med ét set sin Ulykke ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
