Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VIII. Troilus og Cressida. Stoffets Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
43
«
Den knappe Meddelelse om denne tidlige Død satte
Fantasien i Bevægelse. De kykliske Digtere udvidede
denne Antydning og gjorde Troilus til en skøn Yngling,
der faldt for Achilles’s Lanse. Under den romerske
Kejsertid, da det var blevet Skik at udlede det
romerske Verdensmagt fra Trojanerne, fremkom dernæst
opdigtede Skildringer af den trojanske Krig, som
angaves at stamme fra Øjenvidner.
Det var dog først paa Gonstantin den Stores Tid at en
saadan Fremstilling opstod, der fik Betydning for hele
Middelalderens Opfattelse og fortrængte Homer. Det
var Dictys Gretensis’s Bog De bello Trojano, oversat
efter en græsk Original. Oversætteren, en vis Quintus
Septimius, fortæller i sin Indledning, at Dictys,
en Vaabenbroder af Idomeneus, har paa sin Fyrstes
Foranledning skrevet denne Bog med fønikiske Bogstaver
og taget den med sig i sin Grav. Under Nero har da
et Jordskælv bragt den for Lyset. Oversætteren,
der er naiv, tror øjensynligt paa Sandheden af,
hvad han fortæller.
Efter det vestromerske Riges Undergang, dog ikke
senere end 635, fremkom dernæst en plattere og
dristigere Forfalskning. Som Forfatter angives en
vis Dåres Phrygius, der skal have været en Raadgiver
af Hektor og som før Homer skal have forfattet en
Iliade. Bogens Titel er ligeledes De bello Trojano
og den udgiver sig for oversat paa Latin af den
gamle Cornelius Nepos, der skal have fundet sit
græske Manuskript i Athen, «hvor paa hans Tid Homer
gjaldt for halvgab, fordi han havde ladet Guder
og Mennesker føre Krig med hinanden. Bogen er en
elendig Sammenplukning af Smaatræk, hentede allevegne
fra. Troilus er her den vigtigste Helt.
Dåres blev imidlertid Hovedkilden for alle de
middelalderlige Fortællere, blandt dem først og
fremmest for den ovenfor nævnte Benoit de St. Maure,
Hoftrouvére hos Kong Henrik II af England, af hvis
Digtning, der indeholder 30,000 Vers, endnu kun
Brudstykker er trykte. Som en ægte Trouvére fra
Begyndelsen af det 12te Aarhundrede udruster han
det antike Stof med pragtfulde Beskrivelser af Byer,
Paladser og Rustninger. Han fordyber sig efter Evne
i Heltenes Sjæleliv og forsyner navnlig Stoffet med
hvad der efter Datidens Smag umuligt kunde fattes, et
Kærlighedsmotiv. Briseis, Achilles’s berømte Elskede,
gør han til Kalchas’s Datter, efter Dares’s Eksempel
Kalchas til Trojaner, og lader Troilus elske Briseida,
der er bleven tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
