Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - IX. Shakespeare og Chapman; Shakespeare og Homer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
53
Man agte f. Eks. paa disse Repliker af Thersites
(III-2):
Og gid saa hele Lejren faa en Ulykke - eller rettere
den slemme Syge! det synes mig er den Forbandelse,
der passer paa dem, der fører Krig for et Skørt ....
Hvad her dog er for et Pjalten, for et Gøgl, for en
Kæltringeagtig-hed! Alt, hvad det drejer sig om, er
en Hanrej og en Hore. Det er en smuk Strid at kives
og stifte Partier og bløde sig tildøde for. Naa, saa
gid Ringorme maa pynte Krigens Genstand, og Krig og
Liderlighed ødelægge dem Alle tilsammen!
Eller man læse denne Karakteristik af Menelaus (Vi):
Og denne prægtige, omskabte Jupiter, Studen - det
Urbillede og krumhornede Erindringstegn for Hanrejer
- det tarvelige Skohorn i en Kæde, der hænger ved
sin Broders Ben - ja, naar Kløgt var spækket med
Ondskab og Ondskab propfuld af Kløgt, hvilken anden
Skikkelse end den, han er, kunde de saa forvandle ham
til? Til et Asen? Det var Ingenting. Han er baade
Okse og Asen. At være en Hund, et Mulæsel, en Kat,
et Stinkdyr, en Tudse, et Firben, en Ugle, en Glente,
eller en Sild uden Rogn - det kunde jeg finde mig
i; men at være Menelaus - saa gjorde jeg Oprør mod
Skæbnen. Spørg mig ikke, hvad jeg vilde være, hvis jeg
ikke var Thersites; jeg vilde finde mig i at være en
Lus paa en Spedalsk, naar jeg blot ikke var Menelaus.
Man kan, som berørt, paa ingen Maade affærdige denne
Foragt som Udtryk blot for en Skændegæsts og smædende
Slaves Had til de Højtstaaende, især fordi den ganske
upartiske Diomedes udtaler sig nøjagtigt i samme Aand
overfor Paris (IVi):
Paris
Ædle Diomedes,
sig mig da nu, men hør, sig mig det ærligt, som en
oprigtig Hjertens Kammerat - hvem, tror du, bedst
fortjener Helena, jeg eller Menelaus?
Diomedes
Begge lige.
Han er vel hende værd, der søger hende - foruden
Skrupler over hendes Skamplet - med slig en
Helvedskval og Verdens-Umag, og du er hende værd, der
værger hende - uden at mærke hendes Skændsels Afsmag
- med lige store Tab af Gods og Venner. Han vilde,
som en Pjalt af Hanrej, drikke Bundfald og Bærme af
den dovne Vinsjat;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
