Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - IX. Shakespeare og Chapman; Shakespeare og Homer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
55
Altsammen» (Vi). - Achilles, dette «Afgudsbillede
for Idiottilbedere*, det «bredfuide Daarskabsfad»,
har til Frille Dronning Hekubas Datter og har givet
hende det forræderske Løfte at lade sine Landsmænd
i Stikken (sammesteds). - «Patroklus vil give hvad
det skal være for en Skøge; en Poppegøje gør ikke
mere Væsen for en Mandel, end han for en føjelig
Tøjte. Løsagtighed! Løsagtighed! Intet Andet er
nu i Mode’» (Va). Om Menelaus og Paris, «Hanrejen
og Hanrejmageren», er ovenfor tilstrækkeligt
talt. Menelaus tituleres «Natstol», Helena synker
i den dybeste Fordømmelse. Og Cressida endelig
med sine to Tilbedere Troilus ogDiomedes!: «Se,
hvor Løsagtighedsdjævlen med sin fede Bag og sin
Kartoffelfinger kildrer dem sammen! Kog, Liderlighed,
Kog!» (V2).
Det forstaar sig da af sig selv, at det kristelige
Begreb om Utroskab i Elskov er underskudt i Stedet
for det gamle Hellas7 naive og uskyldige Ideer. Hvor
inderlig er ikke Achilles’s Kærlighed til Briseis hos
Homer! Hvor ærlig og varm og harmfuld er han ikke,
naar han spørger Agamemnons Sendebud, om mon blandt
de talende Menneskers Børn kun Atriderne elsker den,
de har kær, og selv giver Svaret, at hver Mand, som
er brav og forstandig, elsker og skærmer sin Kvinde,
saaledes som han af sit inderste Hjerte har elsket
og villet skærme Briseis, hvorvel hun var vunden som
Krigsfange. Ikke desmindre fortælles det hos Homer,
straks efter at Achilles har endt sin Tale og har
sendt Gæsterne bort, at han strakte sig paa sit Leje
selvanden:
Men i sit fastopslagene Telt i den inderste Lønkrog
sov Achil, og hos ham en rødmusset Glut Diomede.
Det falder end ikke den græske Digter ind, at dette
skulde betyde en Forringelse af Achilles’s Ømhed for
den bortførte Briseis - denne Omstændighed, at han i
hendes Fraværelse har en kvindelig Teltkammerat. Hos
Shakespeare er Maalestokken helt igennem paa
middelalderlig Vis ubrydeligt stiv.
Der er to Punkter, paa hvilke en Sammenligning mellem
Homer og Shakespeare her viser sig uundgaaelig.
Det første er Hektors og Andromaches Afsked. Intet
staar højere i græsk Poesi (det vil sige i nogen
Poesi) end denne tragiske Idyl, dybtmenneskelig,
rørende skøn som den er. Den højeste Kvindelighed,
stedt i vaandefuld Sorg, der uden Følsom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
