Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - IX. Shakespeare og Chapman; Shakespeare og Homer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 William
Shakespeare
har hun ganske sikkert været en Tøjte, der ingenlunde
var al den Staahej værd, som blev gjort for hendes
Skyld.
Og som han vrider Achilles’ Skikkelse over i
Latterlighed, saaledes tilvrider og tilvrænger han
alle de andre Hovedskikkelser. Meget rigtigt har
Gervinus bemærket, at Shakespeare her bærer sig netop
saadan ad, som han i Stykket lader Patroklus opføre
sig hos Achilles, naar han karikerende forespiller
ham Agamemnons Højhed og Nestors Svaghed (la). Man
føler ganske vist her i Skildringen af Nestor
Angelsachserens Mesterhaand, der tager de latterlige
Smaatræk med, som Grækeren vrager:
han hoster og han spytter
og famler rystende ved Brynjekraven
og skyder Hægten ud og ind.
Og man fornemmer, hvor Talen er om Agamemnon, den
Ringeagt for Skuespillerprofessionen, der ganske
som Ringeagten for Digterlavet strækker sig gennem
Shakespeares hele Liv trods Bestræbelsen for at hævde
begge Kalds Betydning overfor det store Publikum*).
Nestor bliver imidlertid af Shakespeare selv fcrmelig
druknet i Latterlighed, hvor han i Slutningen af
første Akt erklærer sig villig til at gemme sit
Sølverskæg i Guldhjelm, og i Tvekamp med Hektor vil
hævde, at hans egen længst afdøde Frue var større
Skønhed og kyskere Kvinde end Hektors - Bedstemoder.
Ulysses, der dog er Skuespillets forstandige,
.overlegne Personlighed, er her bleven lille og
lavsindet som de andre. Der var endnu Storhed i
Maaden, hvorpaa Jago behandlede Othello,
*) Og ret som en opstyltet Skuespiller,
hvis Kunstnerstolthed sidder i hans Knæhas, og hvem
det tykkes skønt at høre Lyden af Træsamtalen mellem
Scenens Gulv og hans langstrakte Skridt - saa ynkeligt
forvrænget stiller han sin Højhed frem.
Smlgn. det ovenfor (VIII, S. 502) anførte Sted af
Macbeth:
Livet er ... en stakkels Skuespiller,
der for en Stund gør Støj og Spræl paa Scenen
og dermed er forglemt.
Se desuden den ligeledes ovenfor (VIII, S. 346)
anførte 110de Sonet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
