Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - X. Harme over Kvindesvig og Publikumsdumhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 William
Shakespeare
Straks fra først af er imidlertid Alt, selv det mest
Sværmeriske, stillet i et halvt latterligt Skær.*)
Der er her ligefrem vendt op og ned paa Historien om
Romeo og Julie. Hin Ungdomstragedie var Fremstillingen
af Kvindens haardnakkede Stadighed i Elskov, der
driver hende i den bitre Død. Troilus og Cressida
er Skildringen af den unge Kvinde, der svigter ved
den første Prøve, hvorpaa hun bliver sat. I Romeo
og Jutie var der ingen Spaltning mellem Sjæleligt
og. Sanseligt; to Menneskers hele Væren smelter der
sammen i i fuldstændig Harmoni. I Troilus og Cressida
parodierer uafbrudt Kærlighedens lavere Side dens
ideelle Natur, omtrent som under Serenaden i Mozarts
Don Juan Akkompagnementet rned Kaadhed parodierer
Tekstens følsomme Ord.
Vistnok er der i Troilus’ Elskov ridderlig Finfølelse
og en sanselig Ømhed, der ligesom foregriber den, der
Aarhundreder senere faar sit Udtryk hos Keats. Men i
alt dette har Shakespeares modne og forstemte Alders
Opfattelse nu slaaet sin Jernklo. Han finder paa dette
Tidspunkt af sit Liv Mandens Opgaaen i Elskovslængsel
kun latterlig og dum. Han skildrer, hvorledes Troilus
blind løber i Snaren, svimler af Lykke, henrives i
Himmerige, et Øjeblik efter forraades, og saa vaagner
af sin Rus, og han skildrer det uden Medlidenhed,
koldt. Derfor fremkalder det hele Skuespil ikke en
eneste ren Sindsbevægelse, siden ikke engang Troilus
fængsler. Stykket udstraaler og meddeler ingen
Varme; Shakespeare har villet det saadan. Troilus
og Cressida vil derfor altid finde Læsere nok, der
beundrer Stykket, faa, der elsker det.
Shakespeare har lagt an paa at gøre Cressida sanseligt
indtagende, men aandeligt frastødende, ufin. Hun
har Attraa til Troilus, ikke netop Elskov. Hun hører
desuden til dem, der er født erfarne. Selv forud for
alle Erfaringer véd hun,
*) Eufuisme hos Troilus:
Jeg vilde netop sige, da mit Hjerte af Sukkets Kilde
vilde søndersprænges, begrov jeg, for at Hektor og
min Fader ej skulde se det, dette dybe Suk i Rynken
af et Smil. (I l)
Pandarus!
Af Amors Skulder riv de brogede Vinger og flyv med
mig til Cressida. (III 2.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
