Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 William
Shakespeare
Faa dette Omraade véd selv den for Folkevælden
mest indtagne Kunstner altfor vel, at én Kyndigs
Dom betyder mere end hundredetusind Ukyndiges. Men
hos Shakespeare bredte den kunstneriske Ringeagt for
Mængdens Dom sig til det hele udenfor Kunsten liggende
Felt.
Naar han fra Scenen af lod sit Blik glide ud over den
Vrimmel af Hoveder, hvis uordenlige Haar eller hvis
skaldede Isser dækkedes af de flade Huer dernede i
den aabne Gaard, som udgjorde Parterret, saa var hans
Følelser med Aarene blevne stedse mindre blide for
the groundlings, disse uvaskede Borgere, der afskyede
de fine Herrer oppe paa Scenen, og som af Ben Jonson
havde faaet det skemtefulde Navn the understanding
gentlemen of the ground. Deres Gedeskindstrøjer
lugtede ikke godt, deres sorte Sirtses-Jakker var
ikke kønne. Nøddeknækkerne kaldtes de, fordi de
evigt knækkede Nødder og kastede Skallerne op paa
Scenen. Et Lune var nok til, at de desuden sendte
Appelsinskaller, Propper, Pølsestumper og Smaasten
derop, medens Sælgerne- af Tobak, 01 og Æbler banede
sig Vej imellem dem. En Os af Tobak og en Dunst
af Drikkevarer steg stadigt op over dem endnu før
Tæppet delte sig, medens de utaalmodigt oppebiede
det Øjeblik, da Primadonnaen var barberet færdig,
saa Stykket kunde begynde. Stinkards kaldtes de af de
fine Folk i Logerne og paa Scenen, hvem de hadede og
med hvem de altid søgte Klammeri. Tit haglede det med
Skældsord frem og tilbage; undertiden kastedes der
fra Parterret Æbler, ja Snavs; man forsøgte endog at
spytte op paa Scenen. I Dekkers The Gulls Hornebooke
fra 1609 hedder det: «Du kan ikke blive forjaget fra
Scenen, selv om Fag le-Skræmslerne i Gaarden truer
af dig, hysser af dig, spytter paa dig.»*) Endnu saa
sent som i 1614 hedder det i Prologen til en gammel
Komedie The hog has lost his pearl fra Skuespillernes
Side, at de er truede af en Overdængen med Æbler,
Æg eller Stene fra dem nedenunder.**)
Og hvem véd om Shakespeare var stort mere fornøjet
med det øvrige, mindre nævenyttige Publikum. Det
søgte til Teatret
*) The stage, like time, will bring you to most
perfect light, and lay you open; neither åre you to
be hunted from thence, though the scar-crows in the
yard hoot at you, hiss at you, spit on you.
**) We may be pelted off for what we know
With apples, eggs or stones, from those below.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
