Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 William
Shakespeare
Anden Borger
Det er lige meget; hans Navn er Cinna; riv bare hans
Navn ud af Hjertet paa ham og lad ham saa løbe.
Tredje Borger Riv ham i Stykker!
Som man ser, har Shakespeare med Vilje ladet alle fire
Borgere være lige gode om det mordlystne Vanvid. Der
er heri den samme fornemme Ringeagt, som saa stærkt
træder frem paany i Hobens øjeblikkelige Tilslutning
til den sidst optrædende Taler, i dens Omstemthed
efter Antonius’s Optræden; ja maaske er det ogsaa den,
som inderst inde bærer Skylden for det mislykkede
Billede af Cæsar. Han har maaske været Shakespeare
imod, ikke som den republikanske Statsforms Omstyrter,
men som Føreren for det romerske Demokrati, og
Shakespeare føler med Adelssammensværgelsen imod ham,
fordi al Folkevælde, selv den, der giver sig hen til
Geniet, er ham imod som et Herredømme, der umiddelbart
eller middelbart udøves af en vidiøs Flok.
Besjælet af ganske den samme almuefjendske Aand
træder Shakespeares Personlighed os da nu imøde gennem
Replikerne i Coriolanus, kun at her i Stykkets hele
Stemning Alt er sammentrængt og hundredfold ægget
og styrket, hvad der i hans tidligere Frembringelser
var spredt og kunde synes halv tilfældigt.
Det er mig ikke ubekendt, at i det Store og Hele
hverken den engelske eller den tyske Kritik deler
min Synsmaade. Englænderne, for hvem Shakespeare er
rykket op til at være ikke blot Nationaldigteren, men
Visdommens Organ, ser i hans Poesi kun Kærligheden til
hvad der er simpelt, retfærdigt og sandt. De finder
derfor i Regelen i dette Drama Folkets Rettigheder
fremstilte med tilbørlig Agtelse; de finder, at
Stykket indeholder som i et Kraftuddrag Alt, hvad
der kan siges til Fordel saavel for Folkevælde som
for Adelsvælde, men at Shakespeare selv er upartisk:
han holder, hedder det, ingenlunde med sin Helt, hvis
Stolthed, der udarter til utaaleligt Hovmod, faar
sin Dom, idet den bevæger ham til den Forbrydelse at
vende Vaaben mod sit Fædreland og styrter ham i en
elendig Død; Forholdet til Moderen er det eneste, i
hvilket den umenneskelige, samfundsfjendt-lige Stivhed
i Coriolans Karakter slappes og mildnes; iøvrigt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
