Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
87
han helt igennem haard og uelskværdig; det romerske
Folk derimod er her mest elskværdigt og godt. Vist
nok, siger man, er Folket noget ustadigt, men Coriolan
er ikke mindre foranderlig end det, og meget mindre
uskyldig i sin Ustadighed; Folkets Plyndrelyst overfor
Gorioli, der forbitrer Marcius saa stærkt, er et Træk,
som er fælles for menige Soldater til alle Tider. Nej,
Shakespeare har ikke taget Parti. Er der Nogen,
han her holder med, saa er det den gamle Menenius,
en frimodig, fædrelands-kærlig Sjæl, som behandler
Folket med muntert Lune ogsaa naar.han skarpest ser
dets Fejl.
Jeg har her kun gengivet en Synsmaade, som faktisk
er udtalt af fremragende, engelske og amerikanske
Shakespeare-forskere - og den forekommer vistnok
gennemgaaende det engelsk talende Publikum
bifaldsværdig. *)
Ogsaa i Tyskland er der fortrinsvis i den Tid,
da Shakespeares Dramer fortolkedes af liberale
Professorer, der uvilkaarligt bragte ham i
Overensstemmelse med deres egne og Tidsalderens Ideer,
gjort mange Forsøg paa at fremstille Shakespeare
i hans Visdom som politisk fuldstændig upartisk,
eller vel endog paa at gøre ham til en Liberal efter
Fyrrernes Skik i vort Aarhundrede i Mellemeuropa. Men
vi har ingen Interesse af at forme ham om. Det
gælder for os kun om at vor Sans er fin og skarp
nok til at fornemme hani selv igennem hans Værk. Og
man maa formelig tage Skyklapper paa for ikke at se,
paa hvilken Side Shakespeare her har sin Sympati. Kun
altfor enig
as,
er han med Senatorerne, der siger, «at fattige
Ansøgere har ingen behagelig Aande*. Kun altfor ofte
føles det, at Coriolanus, hvem Ingen modsiger eller
gendriver, ikke udtaler andet end hvad Digteren i
sit eget Navn vil staa inde for.
Straks efter at Menenius i Stykkets første Scene har
fortalt de romerske Borgere den berømte Lignelse
om Maven og Lemmerne, optræder Marcius og gør sig
med Lidenskab til Talsmand for den samme Anskuelse,
som Menenius har udtalt med
Lune:
Gode Ord til dig,
det var at smigre mer end væmmeligt. Hvad vil I Hunde?
Krig Jer baader ikke, ej heller Fred; det ene kyser
Jer,
*) Se Shakespeares Tragedy o f Coriolanus by
the Rev. Henry N. Hudson, Professor of Shakespeare
in Boston University, Boston 1881.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
