Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XI. Shakespeare mister sin Moder. Coriolanus. Afsky for Hoben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 William
Shakespeare
Som man ser, kommer hverken det menneskelige
Hensyn til Menigmands trykkede Stilling eller
Retfærdighedshensyn til at den, der bærer Byrderne,
ogsaa bør have Medbestemmelsesret angaaende deres
Fordeling, paa nogen Maade i Betragtning. Og at
Shakespeare deler Coriolanus’s politiske Syn,
lægger han uforbeholdent for Dagen ved at lade de
forskelligste Personligheder give ham Medhold i Alt,
undtagen i den heftige, udæskende Form, hvori han
udtrykker sig; undertiden tilmed I den. Menenius’s
Skildring af Folketribunerne giver ikke Marcius’s
det Ringeste efter i Skarphed (II i):
Vore Præster selv maa blive til Spøgefugle, naar de
træffer paa saa-danne latterlige Fyre, som I er. Naar
I taler allermest forstandigt, saa er det dog ikke
værd at sætte Eders Skæg i Bevægelse for, og Eders
Skæg fortjener ikke saa hæderlig en Grav som at stoppe
en Lappeskræders Pude, eller at begraves i et Æsels
Kløvsadel. Og saa vil I sige, at Mar-cius er hovmodig;
han, som efter en lav Vurdering er lige saa meget værd
som alle Eders Forgængere lige fra Deucalion af ...
Da Coriolan ved sit Frisprog har paadraget sig
Landsfor-visningsstraffen, kender den samme Menenius
ikke Grænse for sin Beundring (III i):
For ædel er hans Sjæl for denne Verden. Han smigrer
ej Neptonus for hans Trefork, ej Jupiter for Lynets
Skyld; hans Hjerte er i hans Mund.
Det er da for sine Dyders, ikke for sine Manglers
Skyld at han forvises. Og i Grunden tænker alle som
Menenius. Da Coriolan er gaaet over til Fjenden og det
gælder om at formilde hans Vrede, har Cominius samme
Opfattelse som den gamle Humorist af Tribunernes og
Folkets Brøde imod ham
Hvem skal bede ham, Tribunerne maa blues ved det.
Folket er samme Naade værd af ham som Ulven af
Hyrden.
Ja selv Stemmer af Almuen giver Coriolanus Ret
(Ils). Da den ene af Tjenerne paa Capitolium trods
sin stærke Betoning af Coriolanus’s Bravhed, finder
ham altfor stolt og fjendtlig sindet mod "det menige
Folk, gendriver den anden ham og giver Corio-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
