Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XII. Coriolanus som Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 William
Shakespeare
som fra nu af begynder at gøre sig gældende hos
Shakespeare. Han gennemarbejder fra dette Tidspunkt
af ikke mere sine Skue spil som før.
Hermed sigtes for Dramet Coriolanus Vedkommende dog
visselig ikke til, at der i Hovedpersonens Karakter
findes et og andet Følgestridigt; sligt gør den kun
endnu mere levende og sand; det har Digteren ubevidst
draget frem eller været for genial til at undgaa. Da
saaledes Coriolan til det Yderste vægrer sig ved at
bede Befolkningen om dens Stemmer, har han følgende
Overvejelse (Ils):
Men Skik og Brug det byde.
Skal Skik og Brug i alle Ting jeg lyde,
saa faar vi aldrig Fortids Støv bortvejret.,
men Fordom taarnes bjerghøjt, ubesejret
af Sandheds Magt.
Coriolan føler ikke, at han hermed udtaler en
Sætning, der rammer den hele blot samfundsbevarende
Statsvisdom, han bekender sig til, ved dens Rod. Det
er jo netop Tingen, som Coriolan ikke har villet
forstaa, at hvis vi paa alle Punkter vil følge Sæd og
Skik, saa bliver vi aldrig Fortidens Daarskaber kvit,
faar aldrig de Fordomsbjerge sprængte, der spærrer
vor Vej, ja aldrig engang det Støv fejet bort, der
skæmmer og besudler tidligere Tiders Fornuft. For
Coriolan er det Hævdvundne bestandig Retten. Han føler
det ikke selv, at hans Ringeagt for Almuetribunernes
Personligheder og for Befolkningens brede Lag har
bragt ham til at indtage et i politisk Henseende
uholdbart og værdiløst Standpunkt - man er ikke ganske
sikker paa, at Shakespeare her har følt dybere og
skarpere end sin Helt. Men bevidst eller ubevidst
har han i ethvert Tilfælde lagt denne levendegørende
Følgestridighed og Selvmodsigelse ned i Heltens Sjæl.
Troilus og Cressida strømmede over af Foragt for
Kvindekønnet som Køn, for Erotiken som komisk eller
jammerlig Sanselighed, for det falske Heltery og den
uægte Krigerstolthed. Coriolanus strømmer over af
Foragt for Folket, for Menigmand som Hob og Masse,
for de Uvidendes Dumhed og Ustadighed, Slavesjælenes
Fejghed og Utaknemmelighed, deres Føreres Lavhed.
Men den lidenskabelige Foragt, der fylder Shakespeares
Sind, tager endnu en tredje Gang Tilløb og faar sit
stærkeste, vildeste Udbrud i det Værk, han nu tager
for sig. Eksplosionen i Timon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
