Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIII. Timon fra Athen. Menneskehadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 William
Shakespeare
andet tragisk Værk, der nogenlunde kunde udfylde den
Plads, som kom til at staa aaben.
Shakespeare er falden over dette Stof, da han
gjorde sine Forstudier til Antonius og Kleopatra,
l Piutarchs Antonius’s Levned (Kap. 78) findes en
kortfattet Skildring af Timon og hans Menneskehad,
af hans Forhold til Gynikeren Apemantus og til
Alki-biades, Historien om Figentræet, og Ordlyden
af de to Gravskrifter over ham, der forekommer i
Timon fra Athen. Dette Stof har øjensynligt ved sin
Overensstemmelse med Shakespeares egen sønderrevne
og oprørte Grundstemning i disse Aar draget ham til
sig; han er begyndt at fordybe sig deri; han er ad en
eller anden Vej bleven bekendt med Lukian’s da endnu
ikke oversatte Dialog Timon, i hvilken der fandtes en
Del Træk, som først gav Historien Fylde og som han
kunde tilegne sig: Fundet af Guldskatten i Jorden,
Snyltegæsternes ny Hidlokkelse ved dette Fund, deres
Bortjagelse osv.
Sandsynligheden taler for, at den Vej, ad hvilken
Shakespeare har lært alle disse Enkeltheder at kende,
er den, at han har havt et ældre Skuespil om Timon
for sig, hvori de forekom.
I Aaret 1842 udgav Dyce et i Haandskrift forefundet
Skuespil Timon, der efter Steevens’s Skøn stammer fra
Aar 1600 eller deromkring, og som synes beregnet paa
Opførelse i en eller anden akademisk Kres. Heri findes
den tro Hushovmester som hos Shakespeare, og den Scene
med Afskedsbanketten, der slutter tredje Akt. Kun at
Timon dér kaster Sten, der er malte som Artiskokker,
ikke lunkent Vand paa sine Gæster. Af dette Træk er
der imidlertid i Shakespeares Timon bevaret et Spor
i Aktens Slutningslinjer:
Timon er gal.
Det mærkede mit Ben. Snart vanker Perler her, snart
Kampesten.
Ogsaa i det*e, iøvrigt ganske intetsigende, Skuespil
finder Timon Guld. Hans Elskerinde, der har forladt
ham, vender da tilbage til ham og vil paany være hans;
han forstøder hende som alle Andre, der opsøger ham,
med Foragt,, og udbryder: «Hvorfor plager I mig,
I Furier! jeg kræver alle Guderne til Vidne, at
jeg afskyer Navnet af Ven, Fader eller Fælle. Jeg
forbander Luften,’ I aander, jeg væmmes ved selv
at indaande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
