Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIII. Timon fra Athen. Menneskehadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 William
Shakespeare
Saa indtræder Omslagets Øjeblik. Kassen er
tom. Hushovmesteren er ikke mere i Stand til at
fremlægge de Summer, Timon ønsker bortskænkede, ja
denne maa nu selv søge Laan. Men neppe har Rygtet om
hans Forarmelse bredt sig, før Regninger strømmer ind,
og utaalmodige Gældsherrer, til hvilke Kammeraterne
har forvandlet sig, sender Bud efter deres Penge. Faa
alle sine Anmodninger om Laan faar Timon hos sine
fordums Venner Afslag. En bruger som Paaskud, at han
Intet har, en anden, at han er krænket over ikke først
af alle at være bleven anmodet om at komme Timon til
Hjælp. En vil end ikke laane Timon af de store Summer,
denne kort forinden har skænket ham.
Timon havde hidtil været Lykkens Yndling. Nu viser paa
én Gang Verdens virkelige Beskaffenhed sig for ham som
for Hamlet og Lear, og som hos dem men grellere og i
Menneskehadets mere skærende Ytringsform følger nu hos
ham vild Overbevisning om den almindelige Fordærvelse
paa Godtroenheden og den troskyldige Tillid. For at
vise sine falske Venner al den Foragt, han føler for
dem, indbyder Timon dem endnu engang til et festligt
Gæstebud. De tror, han paany er kommen til Velstand,
indfinder sig derfor alle med Undskyldninger for
deres Færd i Mellemtiden paa Læben. Anretningen er
pragtfuld, Fadene tildækkede; men de er alle kun
fulde af varmt Vand, og Timon slynger sine troløse
Venner med dette Vand sin Harme og Foragt i Ansigtet.
Han lager saa bort fra Menneskers Samkvem til
en afsides beliggende Skovegn for der at leve i
Ensomhed og føre et stoisk Levned med den tarveligste
Kost. Hvad der i sin Tid hos Jacques i Som Jer behager
fremtraadte halvt som Skemt: den djærve Afvisning
af Enhver, der søger ham og forstyrrer hans Ro,
er nu hos Timon et Træk af rammest Alvor. Dog han
forbliver ikke længe fattig; thi straks som han graver
i Jorden efter Rødder, der kan skaffe ham Næring,
finder han der nedgravet en mægtig Guldskat. Men
ulig Menneskehaderen hos Lukian, der glæder sig ved
dette Guld som ved Midlet til at føre et sorgløst
Eneboer-Liv, væmmes Timon hos Shakespeare ved sin
Rigdom. Og lige saa lidet bekymrer han sig om den
Oprejsning, der gives ham gennem ærefulde Tilbud
og Anraabelser fra hans Landsmænds Side. Vel sent
erfarer vi paa dette Tidspunkt og ikke ret troværdigt
forekommer det os, at Timon til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
