Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIII. Timon fra Athen. Menneskehadet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
109
forn har lagt et stort Feltherretalent for Dagen og
gjort sig fortjent af sin Fædreneby derved. Dette
Træk er optaget efter Lukianos, men Skikkelsen
vilde have vundet i Storhed og Interesse, ifald vi
tidligere havde faaet Indtrykket af den Art Evner
hos den overdaadige Mæcenas. I ethvert Tilfælde
tilbyder Senatet, som trues af en Krigsfare, ham nu
Herredømmet. Men han afviser med Stolthed Tilbudet
fra disse Pengepugere og Aagerkarle i Purpur. End
ikke en enkelt Tjeners Troskab formilder ham. Han
forbander Alt og Alle, og døer for sin egen Haand.
De ikke-Shakespeareske Enkeltheder i Udførelsen
udelukker ikke, at Shakespeares Genius og Haand
spores i det hele Anlæg. Intet er lettere end at
se, hvorledes dette Værk ,gror ud af det nærmest
foregaaende, og her at forfølge Sammenhængen mellem
Drama og Drama.
Man agte paa, hvorledes Coriolan bærer sig ad,
da Plebejernes Utaknemmelighed rammer ham. Han
optræder som Fjende af sit Folk og sit Land,
som Angriber af sin Fødeby. Da Timon bliver et
Offer for Utaknemmelighed af dem, han har overøst
med Gaver og Velgerninger, kaster han sit Had paa
hele Menneskeslægten. Der er heri en tankevækkende
Modsætning. Coriolans Forbitrelse er virksom, driver
ham til Handling, saa han stiller sig i Spidsen for
en Hær; Timons er uden Handlekraft, ytrer sig længe
kun i Menneskeskyhed og Forbandelser, og først da
han gør sit Guldfund og beslutter at bruge sin Rigdom
til at udbrede Ulykker og Fordærv, tager hans Had en
halvvejs praktisk Vending.
Dog denne Kontrast falder jo udenfor
Dramet. Shakespeare har bragt den ind deri:
Hans Alkibiades er i sin hele Færd den nøjagtige
Parallel til Coriolan. Atter her ligger Overgangen
fra den ene til den anden Skikkelse nær. North’s
Plutarch-Oversættelse bragte Shakespeare i Antonius’s
Levned Navnene Alkibiades og Timon sammenknyttede;
Bogen udviklede kortelig Forholdet dem imellem,
Timons Velvilje mod Alkibiades, fordi han forudsaa, at
denne vilde bringe Ulykke over Athenienserne. Navnet
Alkibiades fremkaldte ikke hos Shakespeare som hos
os Forestillinger om den græske Kulturs og den græske
Kunsts straalende Tid, mindede ham ikke om Navne som
Perikles, Sokrates, Aristofanes, Platon. Han giver
sine Grækere i Reglen latinske Navne, Lucius, Flavius,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
