- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
117

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIII. Timon fra Athen. Menneskehadet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
117

saavel i Rigdom som i Ulykke. Han har ikke i sin
Medgangs Tid knyttet sig saa alvorligt og varmt til
nogen Enkelt, det være sig Mand eller Kvinde, at han
har følt et Hjerte banke mod sit. Havde han stærkt
foretrukket en enkelt Ven eller en enkelt Veninde,
saa havde han ikke saa letsindigt ødet sin Ejendom
paa Alverden. Fordi han elskede Menneskene i al
Almindelighed, hader han dem nu paa samme Maade. Der
var og er ingen Kritik i hans Væsen.

Men Shakespeare vilde netop bruge ham som det store
almenkendte Eksempel paa hvorledes den troskyldige
Tillid straffer sig. Han fremstiller derfor hans
Ubetænksomhed alene som Udslag af hans Væsens
storladne Højhed og giver ham Ret og Medhold i hans
Harme; man føler Digterens Medfølelse og Samfølelse
igennem, selv da Timons Væmmelse ved Menneskene ikke
blot stiger til Had, men bliver Tilintetgørelseslyst.

Timon gør sig, som vi saa, til Eneboer for at slippe
for Synet af Mennesker. Og at hans Menneskehad ikke
er en blot Maske, som Fortvivlelsen over Tabet af
denne Verdens Goder har paataget sig, det viser sig,
da der gøres Prøve derpaa. Timon bestaar Prøven,
idet han finder sin Guldskat og i den ikke mere ser
nogetsomhelst Middel til Nydelse, kun et Vaaben 1il
Hævn. Ene og alene fordi det falder ham i Haanden som
et saadant, glæder han sig over «det røde, blanke,
dyre Guld» (IVs):

Det kan lokke

fra Templet Præst og Altertjener bort . . . . . . det
gør Spedalskhed elskværdig, sætter Tyvene paa Bænk
tned Senatorer, og begaver dem med Hæder, Rang
og Knæfald. Det kan hjælpe den visne Enke til en
Mand igen, og hende, for hvis onde Saar og Bylder
selv Hospitalet væmmes, giver det igen den friske
Vaardags Glans og Duft.

Da saa Alkibiades, der forhen var venskabeligt
forbundet med ham og har bevaret sin velvillige
Følelse for ham uforandret, kommer og belemrer ham
med sit Besøg i Skovensomheden, modtager Timon ham
(IVs) med Udbruddet:

Gid Kræft dit Hjerte gnave, du, som viser mig end
engang et menneskeligt Aasyn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free