Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIV. Reconvalescensen. Omslaget. De nye Kvindeskikkelser - XV. Perikles. Samarbejden med Wilkins og Rowley. Shakespeare og Corneille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 William
Shakespeare
Han havde forløftet sig paa Livet; han lader nu dets
værste Tyngde ligge.
Ingen Tragedier mere! ingen historiske
Dramer mere! Ikke mere denne Rædsel og denne
Virkelighed! Nej, et fantastisk Genskær af
Livet med Omvekslinger og Overraskelser i Sagnets
Æventyrstil. En fantastisk-digterisk Ramme om den unge
Kvindes yndefulde Alvor, den unge Piges alvorsfulde
Ynde.
Den virker som en Aabenbaring fra en bedre Verden,
denne Ynde, lad den da hensættes i Omgivelser, der er
drømmevæk-kende som hun selv: Skibet paa det aabne Hav
udfor Mytilenes Kyst, eller et selsomt, havomslynget
Bøhmen, eller en ensom, af Trolddom skærmet Ø,
eller et Britannien, hvor Konger fra Romertiden og
Italienere fra det 16de Aarhundrede mødes med unge
Prinser, der bor i Skovhuler og aldrig har set en
ung Kvinde, som Miranda aldrig har set en ung Mand.
Og langsomt vender han tilbage til visse lyse
Stemninger fra hans Ungdom, da han digtede
Skærsommernatsdrømmen’s Alfedanse eller hensatte
sorgløse Ynglinge og lattermilde unge Piger i en
ukendt Skov i Ardennerne, hvor der fandtes Løver og
Cypresser.
Kun at Overgivenhedens Stemning er borte, medens
en Fantasi, der er ubunden af Virkelighedens Love,
spiller frit. Der ligger megen Alvor og Erfaring bag
denne Fantasis frie Legen nu. Han svinger Tryllestaven
- og Virkeligheden forskydes og gennembrydes nu som
før, som i hans Ungdom. Men det lyse Sind er blevet
til Vemod; Overgivenheden er bleven et svagt Smil. Det
er et hærjet Sinds Drømmerier, han byder os tilsidst,
et rigt, men ikke langvarigt Drømmespil, som optager
i Alt tre, fire Aar.
Saa begraver Prospero sin Tryllestav favnedybt i
Jorden for bestandig.
XV
Syvfold Mørke omgiver Shakespeares Frembringen i
det Tidsrum, da Overgangen sker fra hans mørke,
imstillidsfulde Syn paa Livet til den lysere
Verdensopfattelse, som fremtræder i hans sidste
Skuespil, Vi møder her en lille Række Dramer, om
hvilke vi enten med Bestemthed kan se, at de kun
delvis er af ham, som Tilfældet er med Timon og det
nu følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
