Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XV. Perikles. Samarbejden med Wilkins og Rowley. Shakespeare og Corneille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
131
røber hans sidste Periodes Manér, og den samtlige
engelske Kritik er enig om, at Shakespeares Part
af Perikles er opstaaet i eller omkring Aar 1608,
i ethvert Tilfælde efter Antonius og Kleopatra,
Coriolanus og Timon, før Cymbeline og Stormen. (Se
f. Eks. P. Z. Rounds Indledning i Irving-Udgaven,
eller Furni-valls hos Dowden og andensteds aftrykte
Triar Table of the order of Shakespere’s Plays). Jeg
for min Part deler selvfølgelig ganske den Anskuelse,
at Perikles ideelt følger efter Coriolanus og Timon og
danner Ouverturen til de følgende idyllisk-fantastiske
Skuespil. Imidlertid vil Læseren maaske have paaagtet,
at jeg ikke (som Furnivall og Dowden) har troet
at kunne skyde den hele pessimistiske Dramarække
saa langt tilbage, at den er afsluttet 1608.*) Jeg
antager at visse Dele af Perikles har formet sig i
Shakespeares Sind endnu medens han sidste Gang gav sin
Harme Luft i Timon. Der kan jo i Brydningstider paa
en Gang findes en Over- og en Understrøm i en Digters
Sind som i andre Menneskers, og Understrømmen er den,
som da snart derefter vil tiltage i Magt og fylde
Gemyttet. Imidlertid vil den tænkende Læser allerede
have forstaaet, at mine som Andres Dateringer af
Shakespeares sidste mørke Arbejder blot kan være
omtrentlige. Jeg er tilbøjelig til at rykke dem et
Aarstid frem, fordi jeg troer at spore en Sammenhæng
mellem Coriolanus og Tanken om Shakespeares egen
Moder, hvis Død først falder i 1608. Men selvfølgelig
dvæler en Søn ikke blot ved Tankerne paa sin Moder i
det Øjeblik hun bliver ham berøvet, ikke at tale om
at Frygten for at miste Moderen under den Sygdom, der
sandsynligvis er gaaet forud for Døden, kan have gjort
hendes Billed særligt nærværende for ham adskilligt
forinden. Her, som overalt i lignende Tilfælde, hvor
det ikke udtrykkelig er udtalt, vil Læseren begribe,
at der underforstaas et Maaske eller et Sandsynligvis,
og vil, hvor han savner det, selv føje det til. Kun
de store Grundlinjer i Skuespillenes Rækkefølge
er sikker. Hvor alle ydre Kendemærker mangler, kan
de indre alene ikke afgøre Spørgsmaalet paa Aar og
Maaned. For Perikles’s Vedkommende
) Triar-Table bestemmer Ordenen saaledes:
Troilus and Cressida...........1606-7
Antony and Cleopatra..........1606-7
Coriolanus....................1607-8
Timon........................1.607-8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
