Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XV. Perikles. Samarbejden med Wilkins og Rowley. Shakespeare og Corneille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
141
Stævnemøde peger hen paa. Men det Platte slaar jo
bedst Igennem og huskes længst.
Som nu Perikles af Shakespeare er aandiggjort,
saaledes er under hans Hænder Marina bleven en
forklaret Skikkelse, hun, der straks ved sin
Indtræden i den voksne Alder vækker Misundelse og
den hadefulde Skinsyge paa Grund af sin Ynde og sine
sjældne Egenskaber. Hun indføres strøende Blomster
paa en Grav, og vi hører hende straks derefter under
Forsøget paa at afvæbne Den, der efter Befaling vil
myrde hende, vise sig selv saa skyldfri som Dronning
Dagmar i Folkevisen er det paa sit Dødsleje: Hun har
aldrig talt et ondt Ord, aldrig gjort nogen levende
Skabning Fortræd, aldrig slaaet en Mus ihjel, ja
aldrig kunnet volde en Flue Men; én Gang har hun
traadt paa en Orm, imod sin Vilje, og hun har givet
sig til at græde derover. Intet Menneskevæsen kan være
blidere anlagt. Og til Blidheden svarer det Skær af
Sandfærdighed og Højhed, der ligger over hende.
Da i Indledningen til Genkendelsesscenen Perikles’
første barske Afvisen og Bortstøden af Marina har
givet Plads for en begyndende Imødekommen og da han
har opfordret hende til at sige, hvor hun er født og
hvem der har udstyret hende med det rige Klædebon,
hun bærer, svarer hun, at vilde hun fortælle sit Livs
Historie, saa vilde det tage sig ud som en Løgn. Hun
foretrækker da at tie. Hertil indvender Perikles
(Vi):
Jeg beder dig, tal! Fra dig kan ingen Falskhed
komme. Thi du ser beskeden ud som Retfærd selv og
du synes et Palads, hvori den kronede Sandhed kunde
opslaa sin Bolig .... Jeg vil tro dig .... Fortæl
din Historie! Hvis den blot udviser Tusindedelen af
de Lidelser, jeg har udstaaet, saa er du en Mand
og jeg har klaget mig som en Pige; dog du ser ud
som Taalmodighed, der stirrer paa Kongers Grave,
og afvæbner Fortvivlelsen med dit Smil (egenlig:
smiler den ud af Virksomhed).
Billedernes fantasirige Storhed er her opbudt for
at give den rette Fremstilling orn Marinas Værd som
det lægger sig for Dagen allerede i hendes Ydre. Men
det er Perikles selv, der er tilmode som var han
en begraven Fyrste; det er ham selv, hvem hendes
taalmodige Deltagelse ikke slipper, og det er hans
egen Sorgs Voldsomhed, hun bringer til at mindske
ved sit SmiL
Der er megen dramatisk Virkning i denne Scene;
Genfm-delse og Genkendelse er et allerede i den græske
Oldtids Tragedier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
