Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XV. Perikles. Samarbejden med Wilkins og Rowley. Shakespeare og Corneille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 William
Shakespeare
hvilket den troende Kvindes Dyd havde triumferet
over «Lasten»; lidt senere i Frankrig vilde den
have fremkaldt et kristeligt Drama, i hvilket den
religiøse unge Jomfru beskæmmede hedensk Raahed og
Vantro. Her hos Shakespeare, der hensætter Fabelen
til Dianadyrkelsens Dage og gør Dyd og Last lige
hedenske, findes ikke et Stænk af noget Gejstligt
eller Konfessionelt.
Man kan foretage en Sammenligning; thi kun 37 Aar
senere under Ludvig XIV’s Mindreaarighed bliver et
saadant Stof behandlet i Frankrig af Pierre Corneille
i hans temmelig lidet kendte Tragedie . Théodore,
vierge et martgre. Stykket foregaar paa samme Sted,
hvor Perikles begynder, i Antiochia nemlig, under
Diocletians Regering.
Den ondskabsfulde Marcella, Provinsguvernørens Hustru,
vil give sin Datter Flavxa. der elsker Placidus, denne
til Mand. Men Placidus tænker ikke paa nogen Anden
end Prinsesse Theodora, der nedstammer fra Syriens
gamle Konger. Dog Theodora er Kristinde, og det er
Kristen forfølgelsernes Tid. For da at hævne sig paa
den unge Pige og fravriste hende Placidus’s Hjerte,
lader Marcella hende føre til et Hus af samme Art
som det, hvori Marina tvinges til at opholde sig,
og lader hende indespærre der.
Den dramatiske Interesse vilde jo her hvile paa
Udviklingen af Theodoras Følelser, da hun ser sig
prisgivet sin Skæbne. Men den unge kyske Pige
vil og kan ikke give den Rædsel, hun maa føle,
Luft i Ord; i ethvert Tilfælde vilde den franske
Scenes Anstandsregler ikke tillade, at hun gav
den Udtryk. Corneille har draget sig ud af denne
Vanskelighed ved at omsætte hele Handlingen i
Fortælling. Forskellige urigtige eller ufuldstændige
Fortællinger om det Skete, der afløser hinanden,
holder Tilskueren i Spænding.
Det fortælles først Placidus, at Theodoras Straf er
forvandlet til simpel Landsforvisning. Han aander
op. - Dernæst med deles det, at Theodora virkelig er
bleven ført til hint Hus; men Didymus, hendes kristne
Beundrer, er kommen til, har givet Soldaterne Penge
for at faa Lov til først at gaa derind, og er noget
efter gaaet ud, bedækkende sit Ansigt som skamfuld
over sin slette Handling. - Det tredje Budskab lyder
paa, at det er Theodora, som er gaaet ud, forklædt
i Didymus’s Dragt. Placidus’s Raseri afløses da af
den smerteligste Skinsyge. Han tror, at Theodora frit
har hengivet sig til Didymus og lider tusinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
