Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVI. Francis Beaumont og John Fletcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 William
Shakespeare
betrukne Sal/ hvori hun skulde halshugges, og efter
det Hverv, der var ham tildelt, anmodede hende om at
bede sammen med ham,, vendte hun ham Ryggen. Madame,
begyndte han lavmælt, Dronningens udmærkede Majestæt
- Madame, Dronningens udmærkede Majestæt, tre Gange
begyndte han Sætningen, men Stemmen svigtede ham af
Sindsbevægelse. Da han fjerde Gang gentog Ordene,
afbrød hun ham skarpt: Hr. Domprovst, sagde hun, jeg
er en Katolik og maa dø som Katolik. Det er unyttigt
at plage mig, og Deres Bønner vil kun lidet gavne
mig. - Skift Mening, Madame, raabte han nu og hans
Tunge kom paa Gled, angr idetmindste Jere Synder, slaa
Jer Lid til Kristus for at blive frelst ved ham! -
Gør Jer ingen Bekymring, Hr. Domprovst, svarte hun,
jeg slaar Lid til min egen Tro, for hvilken jeg
nu skal udøse mit Blod. - Det gør mig ondt, sagde
da Shrewsbury, at I er saa hengiven til Papisme. -
Langsomt tog hendes Damer Sløret fra hendes Hoved for
ikke at forstyrre Haarets Opsætning. De afførte hende
den lange sorte Kjole og hun stod der i et Skørt
af purpurrødt Fløjl. De afførte hende den sorte
Jakke, og hun stod der i et højrødt Silkeliv. De
gav hende hulkende højrøde Ærmer paa og stak hendes
Fødder i højrøde Tøfler. Saaledes stod den stolte
Kvinde pludseligt som ved en Forvandling paa Teatret
skarlagenrød i den kulsorte Sal. Hendes Damer jamrede
sig. Hun tilraabte dem: Ne criez pas vous, j’ai promis
pour vons. Adieu, au revoir. Og højt bedende In te
Domine confldo lagde hun sit Hoved paa Blokken.
Umuligt kunde Richard Fletcher nogensinde glemme
den Sjælsstyrke og Fasthed, det ubøjelige Mod, som
den store Ko-mediantinde ved denne Lejlighed lagde
for Dagen. Ligesaa lidt den Blanding af det mest
Rædselsfulde og rent Burleske som fulgte. I sin
Sindsbevægelse huggede Bøddelen første Gang fejl,
ramte med et svagt Hug det om hendes Øjne bundne
Tørklæde og strejfede kun hendes Kind. Efter
det andet Hug hang Hovedet blot ved lidt Hud,
som han overskår idet han drog Øksen tilbage. Og
derpaa var Dr. Fletcher for anden Gang Vidne til en
Forvandling, saa forunderlig som var den frembragt ved
en Tryllevaand. Hele den rige, falske Haaropsætning
faldt af det afhugne Hoved. Dronningen, som havde
knælet foran Blokken, var en Kvinde med de modne
Aars fuldendte Ynde og værdige Skønhed. Det Hoved,
Bøddelen fremviste den forsamlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
