Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVI. Francis Beaumont og John Fletcher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
163
dramatisk Effekt. Resten af tredje Akt er uden Værd,
den udfyldes af Samtaler mellem Amintor og Melantius,
der af Vennen erfarer Sandheden om sin Søster. Men Alt
er her Unatur: Vennerne trækker hvert Øjeblik blank
mod hinanden og stikker atter deres Sværd i Skeden,
først fordi Melantius ikke vil tro paa Anklagen
mod Evadne, saa fordi Amintor ej vil finde sig i at
Melantius fordrer Hævn, da i saa Fald Amintors Vanære
vil blive aabenbar. Alt dette tager sig ud som svag
Efterligning af de før-Calderon’ske Spaniere.
Fjerde Akt bringer paany en Række højst virkningsfulde
Scener. Først en, hvor Broderen foreholder Søsteren
hendes Skændsel, og da hun med Kulde negter Alt,
med blottet Kaarde truer hende til den Ed, at hun
vil tage blodig Hævn over den raa, vellystige Konge,
der saaledes har nedværdiget hende. Dernæst en,
i hvilken den nu pludseligt omvendte Evadne paa Knæ
trygler sin Mand om Tilgivelse og opnaar den, da han
føler, hvor bittert hun fortryder det Liv, hun har
ført. Endelig en meget vel anlagt og gennemført Scene,
i hvilken den latterlige gamle Calianax for Kongen
anklager Melantius, hvem han hader, for at have
villet overtale ham til at udlevere Byens Kastel,
der har ham til Kommandant - medens Melantius uden
at fortrække en Mine overfor Anklagen, hvis Sandhed
er ham vel bevidst, forstaar at give det Skinnet af,
at Calianax gaar i Barndom og vrøvler.
Femte Akt bringer saa Stykkets andet Hovedoptrin,
et Judith-optrin, kunstfærdigt forberedt. Evadne
begiver sig til Kongens Sengkammer igennem Forstuen,
der genlyder af Hofmændenes letfærdige Skemt,
idet hun gaar dem forbi. Saa følger den med en vis
vellystig Grusomhed af Digterne vidtløftigt udførte
Scene mellem Kongen, der først vækkes af sin Søvn,
da Evadne har bundet hans Hænder til Sengen, og den
blodtørstige fordums Elskerinde, der martrer Kongen
med sine hadefulde Ord, før hun langsomt berøver ham
Livet med sin Kniv. - Resten er skæmmet af Digternes
Forkærlighed for det altfor Rørende. I Forklædning,
som var hun sin egen Broder, nærmer Aspasia, der ikke
kan bære Adskillelsen fra Amintor, sig denne, der
modtager hende med største Varme; men saa haaner. ja
slaar og sparker hun ham, for om muligt at opnaa
den Salighed at dø for hans Haand. Tilsidst taber
han Taalmodigheden og fælder den formentlige Mand,
ser forsent, at det er hans Elskede, han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
