Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVII. Shakespeare og Fletcher. De to ædle Frænder og Henrik VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
165
Stykket, som ikke blev optaget i den første
Folio-Udgave af Beaumont og Fletcher (1647), blev
trykt l den anden (1679). Selv om Udgiverne af den
første Shakespeare-Folio (1623) ingen Tvivl har næret
om Shakespeares Part deri, har Stykket neppe været
dem tilgængeligt, da det efter al Sandsynlighed er
forblevet i Fletchers Besiddelse til hans Død i 1625.
Det er et Skuespil uden synderlig stor Værdi, der
staar langt tilbage for Fletchers bedste og ingen
Sammenligning taaler med nogetsomhelst helt Arbejde af
Shakespeares, men hvori dog en Række af Aarhundredets
ypperste engelske Forskere har fundet saavel den
store som den mindre Digters Stil tydeligt udpræget.
Selve Stoffet er paa lignende Maade som det til
Troilus og Cressida vandret fra Oldtidens Digtning
af - her fra Statius’s Thebais - til Boccaccio, og
fra ham til Ghaucer, for derpaa i den Chaucer’ske
Skikkelse at lægges til Grund for adskillige engelske
Dramer under Elisabeth og James*). Næsten alle de
afgørende Enkeltheder i De to ædle Frænder forekommer
allerede i Boccaccios La Teseide Træk for Træk.
Det er i sin Kærne en Historie om to ømme Venner,
der pludselig gaar op i romantisk Kærlighed til
en og samme Kvinde, hvem de, der som Krigsfanger
begge holdes fængslede af Hertug Theseus, fra deres
Fængselsvindue faar Øje paa, da hun spadserer i sin
Have. Fra nu af er det ude med deres Venskab. Begge
tillægger sig Eneretten til at vinde Emilie,
Hertugens Søster. Da bliver den ene af Vennerne
løsladt under den Betingelse ikke mere at sætte sin
Fod i Landet. Hans Længsel efter den Skønne driver
ham dog tilbage dertil og han opholder sig forklædt
i hendes Nærhed.
Men ogsaa den anden Ven slipper noget derefter ud
af Fængslet, møder den første, og det kommer til
Tvekamp imellem dem, som afbrydes af Hertugen, for
hvem den ene røber deres Forhold og deres Kærlighed
til hans Søster. Han fastsætter en regelret Turnering
dem imellem; den, der sejrer, skal have Emilie til
Hustru, den anden lide Døden. Men Sejrherren saares
dødeligt ved Fald fra en Hest og den Overvundne ægter
Fyrstinden.
Om at den ene af de to Forfattere, der spores
i Stykket,
*) En omhyggelig Udredning af Stoffets Historie
findes paa Dansk i Theodor Bierfreunds Bog: Palemon
og Arcite. 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
