Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVII. Shakespeare og Fletcher. De to ædle Frænder og Henrik VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
171
verset, men med saadan Regelmæssighed og Bevidsthed
derom, at han undertiden forfalder til Enstonighed
og udpræget Maner. Sammenlign disse Linjer af The
Wild Goose Chase:
I would, I were a woman, sir, to fit you As there
be such, no doubt, may engine you too, May, with a
counter mine, blow up your valour. But in good faith,
sir, we åre both too honest; And, the plague is,
we cannot be persuaded; For, look you, if we thougt
it were a glory To be the last of all your lovely
ladies -
Man vil allerede heraf se, at Fletcher i Regelen ikke
tillader sig en Overgriben af Tanken fra et Vers til
det næste.
I Shakespeares sidste Værker er
Ellevestavelsesverserne 33 af 100. hos Massinger er
de 40, hos Fletcher 50-80, ja derover.
Shakespeare benyttede derimod stedse hyppigere
en Over-skriden af Sætningen fra Vers til Vers
(Enjambemenl, run-on lines). Især i de lidenskabelige
Dramer fra Forstemthedstiden, er denne Stil den
herskende. Og under den bestandig ivrigere Brug
af overgribende Vers hændte det da stedse oftere,
at Verset kom til at ende med et Hjælpeverbum,
en Artikel, et Bindeord eller Forholdsord (light
and weak endings). Shakespeare har i hvert enkelt
af sine sidste Skuespil vel hundrede Saadanne Vers,
i Cymbeline 130. Hos Efterfølgerne overdreves dette
Træk. Massinger, hvis Dramer er betydeligt kortere
end Shakespeares, har 150-170 af den Art Vers i hvert
Skuespil.
Sammenlignet med Shakespeares metriske Stil
har Fletchers en umandig Klang. Er Shakespeares
Stilkunst ionisk, saa er Fletchers fuldstændig
korinthisk. Naar man har dem hver for sig i deres
Renhed, er Forveksling umulig.
Noget anderledes stiller Forholdet sig jo, hvor
de findes sammenblandede i et og samme Kunstværk
som i Henrik VIIL Spørgsmaalet fra De to ædle
Frænder gentager sig her: Er det Shakespeare, der
ved sin Død har efterladt et ufuldendt Kunstværk,
som Fletcher har fuldstændiggjort, eller er det
Fletcher, som har bygget Stykkets Handling op, og i
hvis Arbejde Shakespeare har deltaget ved at indskyde
eller omarbejde visse Optrin? For mig er den første
Mulighed aldeles udelukket. Aldrig i Verden har denne
dramatiske Plan været lagt af Shakespeare, aldrig
har noget saa Planløst kunnet komme fra hans Pen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
