- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
175

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVII. Shakespeare og Fletcher. De to ædle Frænder og Henrik VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
175

bar ladet Katharina tale, nøje fulgt Shakespeares
Anlæg af Skikkelsen, iøvrigt ogsaa Krøniken, der
indeholder alle de benyttede Træk: Endnu i sin
Dødsstund glemmer Katharina ikke at revse Budet,
der ikke viser hende sømmelig Hyldest ved at knæle
ned. Men hun tilgiver samtidigt sin Fjende Kardinalen
og lader Kongen hilse med disse Ord:

Bring Kongen i al Ydmyghed min Hilsen. Sig, det som
længe voldte ham Bekymring, er snart ej mer i Verden.
Sig, at jeg velsigned ham i Døden; thi det vil
jeg. Mit Øje mørknes . . .

Hendes fornemme Værdighed minder om Hermiones. Men hun
skiller sig fra Hermione ved Blandingen af kirkefromt
Sindelag og stolt Standsfølelse. Hermione er hverken
hovmodig eller kirkefrom.

Shakespeare var det heller ikke. Et lille Vidnesbyrd
derom foreligger paany selv i dette pompøse Festspil
i Prosascenen henimod Stykkets Slutning (V*),
hvor han lader Portneren udbryde om den nysgerrige
Hob, der trænger sig frem for at blive Vidne til
Daabsprocessionen:

Det er de Knøse, der brøler i Teatret og slaas om
Æblegnallinger, saa ingen Tilhører kan holde det ud
undtagen Sønderknuseisens Samfund fra Towerhill eller
Lemmerne fra Limehouse, deres kære Brødre.

Limehouse var en Haandværkerbolig, hvortil ogsaa
Fremmede havde Adgang, og som genlød af de religiøse
Sekters Stridigheder. Morsomt er det at iagttage,
hvorledes Shakespeare her slaar sine afskyede
groundlings fra Teatret og sine puritanske Fjender
blandt Borgerskabet med samme Smæk.

Dramet slutter som bekendt med Granmers store
Smiger-spaadom om Elisabeth og James, hvis Vers
er meget smukke i Lembckes danske Oversættelse,
enstonende i Fletchers værste Maner paa
Engelsk. Shakespeare har visselig aldrig havt
fjerneste Del i denne Ordstrøm. Men netop derfor
er det saa snurrigt at betænke, hvilken Plads den
har indtaget i det oftest med saa liden Sans for
det Sjælelige drøftede Spørgsmaal om Shakespeares
Fromhedsart og Troesbekendelse. Hvor talløse Gange
er ikke Spaadommen, at under Elisabeth «skal Gud i
Sandhed kendes>

G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free