Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVIII. Cymbeline. Stoffet; Udgangspunktet; Moralen; Idyllen; Imogen. Shakespeare og Goethe. Shakespeare og Calderon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
179
Kejseren, at det stod ham frit for, om han vilde
betale Afgift til Rom eller ej. Han regerede i 35
Aar, blev begravet i London og efterlod to Sønner,
Guiderius og Arviragus. - Navnet Imogen forekommer
i Holinsheds Fortælling om Brutus og Lo-crine. I
Tragedien Locrine fra 1595 nævnes Imogen som Bru-tus’s
Hustru.
Skønt Cymbeline efter de fleste Kilder, siger
Holinshed, skal have levet i stadig Fred med Romerne,
finder vi dog hos romerske Forfattere, at Briterne
vægrede sig ved at betale Tribut, da Augustus havde
overtaget Regeringen. Denne skal da ogsaa en ti Aar
efter Julius Gæsars Død have forberedt et Krigstog
mod Britannien, som dog ikke blev gennemført. -
Historien om Cajus Lucius’s Indfald i Riget er altsaa
tildigtet.
I den 9. Novelle af 2. Bog i Boccaccio’s Decamerone
fandt Shakespeare dernæst Fortællingen om den
trofaste Ginevra, hvis Indhold er dette: Et Selskab
af italienske Købmænd kommer i et Værtshus i Paris
efter Aftensmaden i Samtale om deres Damer. Tre af dem
har kun ringe Meninger om disses Dyd, men en af dem,
Bernabo Lomellini fra Genua hævder, at hans Hustru
vilde modstaa en hvilkensomhelst Fristelse, hvor længe
han end var fraværende fra hende. En vis Ambrogiuolo
indgaar et højt Væddemaal med ham herom; han rejser
til Genua, men finder alt, hvad Bernabo har paastaaet,
sandt. Han bitter da paa det Middel at lade en Kiste
bringe ind i Damens Sovekammer, hvori han selv er
skjult. Ved Nattetid aabner han Kisten: «Han traadte
stille ud i Kammeret, hvor der brændte et Lys. Ved
Hjælp af det gav han sig til at betragte Værelsets
Indretning, Malerierne og hvad andet Mærkeligt der
var deri og fæstede dette i sin Hukommelse. Derpaa
nærmede han sig Sengen, og da han iagttog, at baade
hun og et lille Barn, der laa hos hende, sov trygt,
blottede han hende og saa, at hun var lige saa skøn
nøgen som paaklædt; men han kunde ikke opdage andet
Tegn at nævne for Manden end et, hun havde under det
venstre Bryst; det var et Modermærke, omkring hvilket
der voksede nogle gulrøde Haar. Han tager saa «fra en
af hendes Kister en Pung og en Natkjole, tilligemed
Ringe og Belter, og lægger det altsammen ned i sin
egen Kiste». Han vender hurtigt tilbage til Paris,
kalder Købmændene sammen og hævder at have vundet
Væddemaalet. Beskrivelsen af Værelset gør kun lidet
Indtryk paa Bernabo, der erklærer, at dette kan den
Anden vide fra en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
