Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XVIII. Cymbeline. Stoffet; Udgangspunktet; Moralen; Idyllen; Imogen. Shakespeare og Goethe. Shakespeare og Calderon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
191
Han skildrer hende som født til Lykke, men som tidligt
vænnet til at døje, derfor rolig og fattet. Hun finder
sig i Adskillelsen, da Posthumus forvises; hun vil
leve i Erindringen om ham. Alle beklager hende; hun
klager næsten ikke selv. Hun ønsker intet ondt over
sine Fjender; tilsidst, da den afskyelige Dronning er
død, beklager hun for Faderens Skyld dette Dødsfald,
lidet anende, at kun denne, Giftblanderskens, Død
har frelst Faderens Liv.
Kun i ét Forhold viser hun Lidenskab, i det til
Posthumus. Da hun tager Afsked med ham, siger hun
(li):
Du maa herfra, og jeg maa blive her, hvor vrede
Blikke rammer mig hver Time, mens det er al min Trøst,
der gives en Juvel i Verden, jeg engang skal gense.
Og hans Farvel besvarer hun med disse Ord:
Og tøv dog lidt, om end du kun red ud til din
Fornøjelse, en saadan Afsked var dog for kort.
Da han gaar udbryder hun:
Har Døden nogen Kval saa skarp som denne? Faderens
Skælden lader hende kold:
Jeg er følesløs
mod Eders Harm. En større Lidelse betvinger Frygt
og Smerte.
Hun svarer ham kun med en begejstret Udtalelse om
Posthumus
Han er en Mand, hver Kvindes Elskov værd, og har
betalt mig over min Værdi.
Men Lidenskaben stiger efter Posthumus’s
Bortrejse. Hun misunder Tørklædet, han kyssede;
hun sørger over ikke at have turdet stirre efter
Skibet. Hun vilde have anstrengt sine Øjnes Nerver,
til de brast. Og hun har maattet skilles fra ham,
da hun endnu havde saa meget Smukt at sige ham:
hvordan hun
G. Brandes t Samlede Skrifter. IX.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
