Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIX. Vinteræventyret Episk Tilsnit. Barneskikkelsen. Stykket en Musik. Shakespeares Æstetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 William
Shakespeare
trykkelig at give Stykket et æventyragtigt eller
drømmeagtigt Præg. Mamilius siger, før han begynder
at fortælle (IIi):
Om Vintren passer bedst et sorgfuldt Æventyr.
og paa ikke mindre end tre Steder bliver Handlingens
æventyr-lige Utrolighed indprentet Tilskuerne. Ja,
hvor Perditas Gen-findelse berettes, indledes
Fortællingen med: Disse Nyheder, der kaldes virkelige,
ligner saa meget et gammelt Æventyr, at man faar
Mistanke til deres Sandhed. (Vs).
Fra sin Kilde optog Shakespeare ’de geografiske
Urimeligheder. Allerede hos Greene er Bøhmen et
Land. hvorfra og hvortil man sejler; allerede hos
ham er Oraklet i Delfl blevet til Oraklet paa Øen
Delphus. Shakespeare selv føjede det urimeligt
Tidsstridige til. Dette Orakel er samtidigt med
Rusland som Kejserdømme - Hermione er Datter af
den russiske Kejser - og med Giulio Romano, der har
udført Statuen af Hermione. Stykkets Personer er af en
ubestemt Religion og højst glemsomme med Hensyn til
samme deres Religion. Snart er de kristne Mennesker,
snart Dyrkere af Jupiter og Proserpina. I det samme
Skuespil, i hvilket man valfarter til Delfi for at
opnaa Apollons Afgørelse af et Spørgsmaal om Skyld
og Uskyld, siger en Hyrdedreng (IVs): «Der er kun
én Puritaner iblandt dem, og han synger Psalmer
til Sækkepibe.» Alt dette er vistnok uforsætligt,
men det bidrager for os til Stykkets Æventyr-præg.
Shakespeare har uvist hvorfor ombyttet
Lokaliteterne. Hos Greene foregaar den alvorsfulde Del
af Stykket i Bøhmen, den idylliske paa Sicilien; hos
Shakespeare omvendt; muligvis har Bøhmen syntes ham et
mere passende Sted til Udsætning af et spædt Barn end
den bedre kendte og bedre befolkede Middel-havs-0.
Skuespillets Grundtræk stammer altsaa fra Greene:
Først og fremmest Kongens urimelige Skinsyge over
at hans Dronning efter hans egen indtrængende
Opfordring anmoder Polyxenes om at forlænge sit
Ophold og taler venskabeligt med ham. Hos Greene
er Skinsygen bl. A. begrundet ved det naive, for
Shakespeare ubrugelige Træk, at Bellaria for at
vise sin Mand sin Lydighed imod ham ved de Hensyn,
hun tager til hans Ung-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
