Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIX. Vinteræventyret Episk Tilsnit. Barneskikkelsen. Stykket en Musik. Shakespeares Æstetik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
215
spils-Stemning. Ligheden mellem den Medfart, den spæde
Per-dita lider, da hun under Storm bringes i Land paa
Bøhmens Kyst, og den Skæbne, som den spæde Marina
frister ved sin Fødsel under Stormvejr paa Havet,
er betonet ved nogle Vers her, der levende erindrer
om berømte Linjer af Perikles. Det hedder her (IIIs):
Du faar nok altfor barsk en Vuggesang; jeg har end
aldrig set saa mørk en Himmel om Dagen. Hør dog
disse vilde Skrig!*)
Da der fra først af er lagt an paa Fremkaldelsen af
det Indtryk hos Tilskuerne, at det, som sker, ikke
er ret Alvor eller Virkelighed, saa har Shakespeare
været i Stand til at gaa den tragiske Mislyd nærmere
end det ellers var rimeligt i et Skuespil af denne
Art, og det Æventyr-Luftlag, som med megen Kunst er
udbredt over Stykket, har tilmed nu og da medført
en vis Overgivenhed i Udtryksrnaaden, der lader det
Gyseligste virke som Spøg. Overgivenhed er det rette
Ord; der findes her virkelig nogle Glimt af denne
Egenskab, som saa længe og saa fuldstændigt var
forsvunden fra Shakespeares Sind. Man kan ikke læse
noget mere Skalkagtigt end den gamle Hyrdes første
Monolog (IIIs), under hvilken han finder Barnet:
Et kønt Barn! et rigtig kønt Barn! Det er sikkert
nok et lille Skelmsstykke. Skønt jeg ikke er boglærd,
kan jeg nok læse mig til, at der er en Kammerjomfru
med i Spillet; det er saadan en Trappehistorie, en
Skabhistorie, en Historie bag Dørene; de, der fik den
lavet, havde det nok varmere end den Stakkel har det
her.
Ganske i samme Tone er det holdt, naar den unge Hyrde
straks derefter fortæller om, hvorledes Antigonus
kom af Dage for hans Øjne ved at en Bjørn rev ham
i Stykker. Umuligt at blive rædselslagen eller
højtidelig derover:
*) Thou’rt like to have
A lullaby too rough. I never saw The heavens as
dim by day.
I Perikles:
For thou’rt the rudeliest welcome to this worlcl That
e’er was prince’s child osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
