Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XIX. Vinteræventyret Episk Tilsnit. Barneskikkelsen. Stykket en Musik. Shakespeares Æstetik - XX. Stormen, digtet til Prinsesse Elisabeths Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 William
Shakespeare
Og saa Landhistorien! At se, hvor ’Bjørnen rev
Skulderbladet af ham, og hvor han skreg til mig
og sagde, hans Navn var Antigenus og lian var
Adelsmand! Men for at faa Ende paa det med Skibet -
at se, hvor Søen snappede det i en Mundfuld! men først
de arme Sjæle, hvor de brølede, og Søen morede sig
med dem, og den stakkels Herre brølede, og Bjørnen
morede sig med ham. Og begge brølede højere end Havet
og Stormen.
Meget troværdigt klinger det just ikke, at (den
Angrebnes Hovedbekymring, medens Bjørnen sønderriver
ham, er at meddele Hyrden sit Navn og sin Rang. Sin
Alder glemmer han at fortælle; men det gør ikke noget,
thi ved en Skødesløshed fra Shakespeares Side véd den
ældre Hyrde uden at have hørt det, at han var gammel.
Heller ikke i Vinteræventyret har Shakespeare arbejdet
med sin hele, samlede Kraft. Han har ikke sat meget
ind paa Beherskelsen af det store, spredte Stof;
han har som paa Trods mod de klassisk Dannede, der
forlangte Tidens og Handlingens Enhed af Dramet,
ladet seksten Aar gaa hen imellem to Akter og ladet
os befinde os paa Farten mellem Sicilien og Bøhmen,
mellem Virkeligheden og Børne-Æventyret. Med andre
Ord: Han fantaserer her frit ved sin Strengeleg over
et opgivet poetisk Tema. Han maler dekorativt uden
synderligt Hensyn til nogen sammenfattende Tanke,
nøjet med Farvesammenspillets Tone og med Stemningens
Enhed.
XX
Helt anderledes i det Værk, hvortil Shakespeare for
sidste Gang samler sin Aandskraft, den fantastiske
og rige Æventyr-digtning Stormen. Her er Alt
samlet og sluttet, Alt saa gennem-aandet med Idé,
at man stadigt synes at staa Ansigt til Ansigt med
Sindbilledet. Her er trods Indbildningskraftens
Dristighed Alt dramatisk saaledes sammenføjet og
sammentrængt, at det Hele stemmer med Aristoteles’s
strengeste Regler. Handlingen med sine fem Akter
foregaar i kun tre Timer.
I lang Tid har man henført Stormen til Aaret 1610-11,
fordi der fandtes en Notits af Mesteren for Hoffets
Teaterforlystelser angaaende en Opførelse af Stykket i
Whitehall 1611. Men denne Notits er et Falskneri. Det
eneste paalidelige Vidnes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
