Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - XX. Stormen, digtet til Prinsesse Elisabeths Bryllup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224 William
Shakespeare
dramatisk Ironi i Karakterens Knarvornhed,
Pirrelighed og Selvtillid, der viser, at ogsaa
den højeste Udvikling af menneskelige Fortrin har
sine Grænser. Det er dog at drive Parallelen med
Kongens Egenskaber for vidt. Men med fuld Sandhed kan
Garnett sige: en Fyrste som Prospero, vis, human og
fredselskende, der forfølger fjerne Formaal, hvilke
ingen uden han kan virkeliggøre, endmindre udgrunde;
der er uafhængig af Raadgivere og sine Fjender langt
overlegen ved sin Kløgt; der holder sig tilbage til
det afgørende Øjeblik og saa skrider virksomt ind; der
hengiver sig til Studiet af enhver tilladt Videnskab,
men er en svoren Fjende af den sorte Magi - en saadan
Fyrste var James i sine egne Øjne og som en saadan
yndede han at se sig fremstilt.
Vi saa med hvilke blandede Følelser Kongen og hans Hof
havde maattet forberede det fyrstelige Bryllup. Sorgen
over Prins Henriks Død var endnu saa frisk, at
Glæden ikke kunde være uformørket. Et larmende,
glædestraalende Festspil vilde derfor ikke været
paa sin Plads. Paa den anden Side var det umuligt
at ødelægge Feststemningen ved ligefrem at genkalde
det Tab, som Kongehuset og Nationen saa nyligt havde
lidt. Med rent ud beundringsværdig Takt og Finfølelse
drog Shakespeare sig ud af dette Tvangsvalg. Han
mindede let om Prinsens Død, men saaledes, at Sorgen
overvindes af Glæde. Lige indtil Stykkets sidste
Akt holdes den unge Prins Ferdinand for død af sin
Fader og sine Hoffolk, og Sorgen over dette - her
blot formodede - Dødsfald faar hyppigt Udtryk. Han
er i Dramet kun ikke Prosperos Søn, men en virkelig
Konges, nemlig Ålonsos. Dog Prospero, der er sønneløs,
finder i ham en Søn, som James genfandt en i den unge
Kurfyrste af Pfalz.
Da nu Stykket saaledes er gennemtrukket med
den varsomme Hentydning til Prins Henriks Død,
kan det ikke være begyndt før den 6. November. Da
Brylluppet fandt Sted den 14. Februar og Stykket synes
spillet noget forinden, viser det sig, hvor faa Uger
Shakespeare har behøvet til at frembringe et Værk,
der formelig strømmer over af Geni, og hvor langt han
var fra at være svækket eller udtømt, da han dermed
sagde sin Kunst og sin Stilling i London Farvel.
Helt og holdent er Stykket gennemtrængt af en Luftning
fra Opdagelsesrejsernes og Nybyggerbestræbelsernes
Tidehverv. Wat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
